Ludmila kom ud af Mariupol med livet i behold – men det kostede hende to fingre
Advarsel stærke billeder
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Ludmila er en af over to millioner ukrainere, der er flygtet fra Ukraine. Mange af dem er fra den belejrede havneby, Mariupol, der bliver kaldt ’helvede på jord’.
Mariupol, lørdag 12.03.2022
Foto: Maxar Technologies, 12.03.2022
Sammen med sin mand og sin 90-årige far satte hun sig ind i denne bil og kørte fra byen. Undervejs blev de ramt af skud.
'De skød med automatvåben efter vores bil. Fem kugler fløj ind gennem ruden. Jeg sad og bad, da en kugle ramte lillefingeren på den ene hånd. Den anden hånd blev revet i stykker.'
Ludmilla
Ludmila har mistet to af sine fingre.
Politiske aftaler om våbenhviler og humanitære korridorer er gang på gang brudt sammen. Samtidig vurderer nødhjælpsorganisationer, at det er for farligt at nærme sig byen.
Mariupol, tirsdag 28.03.2022
Foto: TASS/Ritzau Scanpix
Det er nu op til borgerne selv at komme ud.
Mariupol
Vika har også været nødt til at tage skæbnen i egen hånd. Hun besluttede sig for at flygte sammen med sin mor og sin kat.
De kørte i Vikas bil, der var beskadiget af bomber. Men den kunne køre og havde fuld tank.
På vejen var der glasskår, nedfaldne ledninger, udbrændte biler og forkullede lig.
Mariupol
'Vi blev standset ved kontrolposter og hørte granatnedslag. Der var kampe meget tæt på os. Det var meget skræmmende.'
Vika
Bilen fik dem heldigvis ud af byen og tilbage i sikkerhed.
Mariupol, torsdag 03.03.2022
Foto: ayburlachenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Men det er langtfra alle, der overlever den livsfarlige flugt ud af Mariupol.
Mariupol
Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Lige nu er der ifølge byens borgmester, Vadim Boitjenko, 160.000 civile, der er fanget i byen. Under konstante bombardementer og helt uden forsyninger. Byen står på randen af en humanitær katastrofe, siger han.
Mariupol
Video fra sociale medier
Rusland og Ukraine sidder i dag ved forhandlingsbordet i Tyrkiet