Vi taler meget om overbefolkning – men faktisk fødes der for få børn, siger forsker
Underbefolkning
Tryk videre
- Det er rent matematik og et verdensomspændende fænomen. Hvis ikke, der bliver født flere mennesker, så er der færre til at passe på dem, der har behov for at blive passet på. Japan er ligesom det land, som viser vejen, hvad det angår.
AYO WAHLBERG
Professor i antropologi, Kbh. Uni.
I Japan advarer landets regering om, at samfundet er på kanten af et kollaps. Hver kvinde i Japan får i snit kun 1,3 børn.
For at opretholde samme befolkning generation efter generation skal der fødes omkring 2,1 børn for hver kvinde.
Tendensen går igen i mange andre lande: USA, Rusland – og Danmark.
Podcasten Udsyn har fået sundhedsantropologen Ayo Wahlberg til at forklare, hvad en lavere befolkning kan have af konsekvenser.
- Nogen vil synes, det er helt fantastisk. Der er færre mennesker på gaden og meget mindre run på.
Der er billigere lejligheder, måske, fordi der ikke er så mange til at købe dem, og så videre.
AYO WAHLBERG
Professor i antropologi, Kbh. Uni.
- Men vi skal ikke glemme, at der rent matematisk bliver rigtig mange mennesker, som har behov for hjælp og pasning. Og hvis ikke vi har nået at gentænke eller omorganisere den måde, vi driver samfundet på, så har det konsekvenser.
Der bliver stadig flere og flere mennesker i verden – men ikke så hurtigt. I 1960’erne blev der født over fem børn per kvinde på jordkloden. I dag er tallet nede på 2,3 børn.
- For mig at se, så kan vi se på det som en en slags kanariefugl i kulminen. Et eller andet må være galt i det samfund, vi har skabt, i og med at rigtig mange mennesker enten ikke har mulighed for, eller er bekymret for, eller ligefrem ikke ønsker, at få børn.
AYO WAHLBERG
Professor i antropologi, Kbh. Uni.
Men er mindre befolkning ikke godt for klimaet?
Hør Ayo Wahlbergs svar i Udsyn
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk) og Grafik: Lise Grønvald Nielsen (lisg@dr.dk)