Måske kan du huske den her video? Den viser resultatet af eksplosioner på de undersøiske Nord Stream-gasrørledninger i september 2022 tæt på Bornholm. Eksplosionerne fik området i Østersøen til at boble af gas, der sivede op fra ledningerne.

Netop Nord Stream-sprængningerne er nok det mest kendte eksempel på sager om brud på kabler og ledninger i Østersøen i løbet af de seneste år. Efterfølgende har der været flere sager med mistanke om sabotage på havbunden...

En gasrørledning og et datakabel mellem Finland og Estland blev beskadiget i efteråret 2023.

Kort tid efter blev et datakabel mellem Estland og Sverige beskadiget.

I november 2024 blev et datakabel mellem Tyskland og Finland revet over. I samme ombæring kom det frem, at der også havde været skade på et kabel mellem Sverige og Litauen.

I slutningen af december 2024 kom der meldinger om skader og afbrydelser på flere kabler mellem Finland og Estland.

De undersøiske havkabler og ledninger transporterer ting som gas, internetdata og el mellem lande. Kablerne bliver tit omtalt som kritisk infrastruktur: Ting, der er fundamentale for, at vores samfund hænger sammen. Hvis et lands elforsyning for eksempel bliver påvirket, kan alt fra hospitaler og fængsler til fødevareopbevaring og lys på gaden blive ramt.

Kablerne er sårbare for mange lande, der bruger digitale systemer for eksempel hos banker, hospitaler og politiet.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

I alle de nævnte sager gælder det, at der er mistanke om, at kabelbruddene skyldes sabotage.

Gaslækagerne fra Nord Stream-ledningerne var forårsaget af sprængninger.

I de andre kabelbrud-sager er forskellige skibe kommet i søgelyset, og mistanken er i nogle af sagerne, at skibene har forårsaget kabelbrud med et anker.

Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Det er generelt meget svært at konkludere, hvem der står bag de forskellige kabelbrud – og pilen har peget på flere lande.

I Nord Stream-sagen har der både været teorier om Storbritannien, USA og Rusland som bagmænd. Senest skrev flere internationale medier i august 2024, at en ukrainsk dykker var mistænkt for at stå bag Nord Stream-sprængningerne. Det har Ukraine afvist.

Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

I efterforskningen af sagerne fra efteråret 2023 kom blandt andet det kinesiske fragtskib NewNew Polar Bear og det russiske fragtskib Sevmorput i søgelyset for mulig sabotage. Et anker fra NewNew Polar Bear blev efterfølgende fundet nær den beskadigede ledning mellem Finland og Estland.

Foto: Heikki Saukkomaa, Ritzau Scanpix

Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix

I sagerne fra november 2024 har det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 været under mistanke. Skibet lå i en russisk havn, inden det sejlede forbi kablerne, og derfor har der også været spekulationer om, hvorvidt Rusland var indblandet her.

Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix

Ved den seneste sag fra december 2024 har Rusland også været i søgelyset. Her kom skibet Eagle S under mistanke. Finsk toldvæsen mener, at skibet er del af Ruslands såkaldte “skyggeflåde”, som omgår sanktioner ved ikke at sejle under russiske flag. Rusland har afvist anklagen.

Video: Yleisradio Oy

Ifølge danske eksperter er undervandsdroner et vigtigt redskab, der kan bruges til at overvåge under vandet. Og med overvågningsfly eller satellitter kan landene få et bedre overblik over Østersøen. For eksempel har Litauen også skruet op for sine patruljer i det baltiske hav.

Medlemslandene i Nato har på baggrund af de mange kabelbrud besluttet at intensivere indsatsen i Østersøen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et Nato-møde nu sagt, at det konkret kan dreje sig om øget overvågning af Østersøen, nye sanktioner og et samarbejde med de lande, hvor skibe i Østersøen sejler ud fra.

Foto: Vesa Moilanen/AP/Ritzau Scanpix