Protester har i månedsvis bredt sig som en steppebrand i Iran. For mange iranere har fået nok af strenge moralske love og begrænset frihed og demokrati.

Så derfor runger ét bestemt budskab fra demonstranterne nu gennem de iranske gader: ‘Død over diktatoren’.

Protesterne blussede op, da den 22-årige iranske kvinde Jina Mahsa Amini tilbage i september døde i det iranske moralpolitis varetægt. Hun var blevet anholdt for angiveligt ikke at bære sit hovedtørklæde korrekt.

Mahsa Aminis død var “dråben, der fik bægeret til at flyde over,” fortæller Claus Valling Pedersen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med speciale i Iran.

For iranske kvinder må ikke bestemme over eget liv og påklædning. De bliver på mange måder set som andenrangsborgere – eksempelvis i lovgivningen. Det har skabt lang tids opsparet vrede, der nu kommer til udtryk, fortæller han.

I den første tid efter Jina Mahsa Aminis død handlede protesterne om kvinders manglende frihed og rettigheder i Iran. Med tiden har de udviklet sig fra at være …

Kvinder, der tager deres hovedtørklæder af og brænder dem på åben gade...

Og kvinder, der klipper deres hår af i protest…

Til at være en mere generel protest mod det iranske styre og et spørgsmål om demokrati overfor diktatur.

Protesterne foregår i hele landet. Udover hovedstaden Teheran, hvor de fleste protester og demonstrationer finder sted, har oprøret også bredt sig til en række andre byer.

Præstestyret sidder på magten gennem den religiøse leder, ayatollahen, og bestemmer over store dele af iranernes liv og dagligdag – herunder kvinders påklædning. Sådan har det været siden Den Iranske Revolution i 1979.

For at håndhæve reglerne patruljerer moralpolitiet gaderne og irettesætter dem, der eksempelvis ikke klæder sig ordentligt efter islamiske normer.

For kvinder kan det betyde bøder eller at blive beordret på genopdragelseskurser. Har en kvinde forbrudt sig mod reglerne om alkoholforbrug, kan de blive pryglet med pisk.

Det iranske styre slår hårdt ned på protesterne. Tusindvis er blevet arresteret, og et ukendt antal af dem udsættes for tortur i fængslerne, advarer flere organisationer. Der er også meldinger om, at voldtægt bliver brugt som et våben mod kvindelige demonstranter.

Det er ikke til at sige, præcis hvor mange der er døde under protesterne. Men der er meldinger om flere end 400 dræbte. Adskillige er desuden dømt til døden efter iransk lov for at føre krig mod gud.

Det er langt fra første gang, at der er voldsomme demonstrationer i Iran. Tilbage i 1979 var der Den Iranske Revolution, hvor den iranske konge blev væltet. Og i 2019 var der demonstrationer, der blev antændt efter voldsomme prisstigninger på benzin.

Men protesterne har ændret sig...

For denne gang er alle samfundsklasser på gaden, fortæller Claus Valling Pedersen. Både kvinder og mænd. Uddannede og ikke-uddannede. Folk fra land og by.

Vi er tættere på en revolution, end vi nogensinde før har været i den islamiske republiks 40 år lange historie, mener Claus Valling Pedersen.

Men der skal mere til for at vælte selve regimet, mener han. For selvom der er blus under oprøret, vil det formentlig kræve, at politistyrker og militæret ligeledes vender styret ryggen og slutter sig til protesterne.