Hvad handler Morten Messerschmidts retssag om?
Forstå sagen
Tryk videre
Morten Messerschmidt skal en tur i retten. Igen.

Siden 2015 har han været centrum i en sag om mulig svindel med EU-midler. Det der bliver kaldt Meld og Feld-sagen - opkaldt efter den europæiske partialliance Meld, som Messerschmidt dengang stod i spidsen for, og den tilhørende fond Feld.

Der faldt egentlig dom i sagen i byretten i 2021. Men nu skal sagen gå om.
Messerschmidt er tiltalt for to ting:

1. Svindel med EU-midler for knap 100.000 kroner

2. Dokumentfalsk

Svindel-tiltalen handler om, at EU-støttekroner ifølge anklageskriftet er blevet brugt til at medfinansiere Dansk Folkepartis sommergruppe-møde i 2015. EU-pengene må ellers ikke bruges til nationale partier.
Hvad er han tiltalt for?
Tiltalen for dokumentfalsk handler om, at Messerschmidt ifølge anklagen har fået en sekretariatschef i Dansk Folkeparti til at skrive under som hotelchef på en kontrakt – selvom hun aldrig har haft den post.

Kontrakten var mellem et hotel og Meld i forbindelse med et sommergruppemøde i Dansk Folkeparti. Messerschmidt underskrev også denne kontrakt som formand for Meld.
Sagen begynder nu igen, fordi den dom, der faldt i sagen i august 2021, er blevet annulleret.

Det skete, fordi det efter dommen kom frem, at dommeren i sagen var inhabil.
Hvorfor kører sagen igen?
Dommeren blev erklæret inhabil, fordi han havde liket kritiske opslag på Facebook om Dansk Folkeparti og Messerschmidt. Det klagede Messerschmidt over, og landsretten gav ham medhold i kritikken.
Morten Messerschmidt har siden sagens begyndelse nægtet sig skyldig i alle anklager.

Han siger dog, at han fortryder, at han skrev under på den hotelkontrakt, som har givet anledning til tiltalen om dokumentfalsk.
Hvad siger Messerschmidt selv?
Ved sidste retssag blev Messerschmidt - før dommen blev annulleret - idømt seks måneders betinget fængsel, som han ankede. Det var også den straf, som anklagemyndigheden havde krævet som minimum.

Morten Messerschmidts nye forsvarsadvokat kæmper for frifindelse.

Strafferammen for EU-svindlen - også kaldet svig – er op til halvandet års fængsel, mens den for dokumentfalsk er op til to år.
Hvilken straf kan han risikere?
Det er uvist, om Morten Messerschmidt kan fortsætte som formand for Dansk Folkeparti - og også som folketingsmedlem, - hvis han bliver dømt.
Kan han være DF-formand, hvis han bliver dømt?
I tilfælde af dom skal Folketinget tage stilling til, om han skal erklæres uegnet til sin plads og stemmes ud - hvis altså ikke han selv trækker sig, før det når så langt.
Hvis Morten Messerschmidt bliver dømt, står en anden klar i kulissen til at overtage formandsposten i Dansk Folkeparti.

Hør hvem i Slotsholmen:
Grafik: Lærke Kromann
Story af: Caroline Vendelbo (cven@dr.dk) og
Veronika Skov Snedker