Tirsdag gik israelsk militær ind med tropper i Libanon. De seneste to uger har Israel udført massive angreb mod, hvad der ifølge Israel er Hizbollahs våbenlagre, hovedkvarter og højtstående medlemmer. Det har kostet flere hundrede liv og sendt titusinder på flugt. Fredag aften blev Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah, dræbt i et luftangreb.

Eskaleringen trækker tråde tilbage til den 7. oktober sidste år, da terrororganisationen Hamas udførte et angreb på Israel, og som siden har udviklet sig til en krig, der har tvunget palæstinensere på flugt, og hvor 41.000 er blevet dræbt i det belejrede Gaza.

Det er ikke bekræftet, hvor mange af de døde, der er civile, og hvor mange der er militante.

På den ene side af konflikten står Israel, og på den anden side står Hamas og Hizbollah, som begge er på USA’s og EU’s terrorliste – kun den militære gren af Hizbollah er på EU’s liste. Igennem årene har begge organisationer fået betydelig støtte fra det iranske styre. Og de er ikke de eneste, der modtager støtte fra Iran.

Iran har dannet en regional alliance med blandt andre Hamas i Gaza, Hizbollah-bevægelsen i Libanon, Houthi-bevægelsen i Yemen og forskellige væbnede grupper i Irak og Syrien. De er alle støttet økonomisk og militært af Iran og allieret i kampen mod fælles fjender; USA og Israel.

Siden angrebet i oktober sidste år har Hizbollah affyret mere end 8.000 raketter ind i det nordlige Israel og Golanhøjderne, der er besat af israelske styrker. Når Hizbollah netop nu er en stor del af konflikten, skyldes det flere ting.

I dag har Hizbollah både en militær og en politisk gren med stor indflydelse i Libanon. Men de blev oprindeligt dannet i 1982 som en modstand mod Israels daværende invasion af Libanon. I 2000 trak de israelske tropper sig ud af Libanon, og siden 2006 har konflikten mellem Israel og Hizbollah været på et lavere niveau. Indtil nu.

Allerede dagen efter, Hamas angreb Israel den 7. oktober, meldte Hizbollah sig på banen og angreb Israel. Hizbollah selv har udtalt, at deres angreb sker i solidaritet med palæstinenserne i Gaza. Bevægelsen opfatter, ligesom Hamas, Israel som en illegal stat, de ønsker at gøre op med.

Ifølge Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten for Kristeligt Dagblad, kan Israels angreb på Libanon hænge sammen med, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahus popularitet har ligget historisk lavt siden angreb i oktober sidste år. Det viser meningsmålinger. I takt med med de sidste ugers angreb i Libanon er hans popularitet steget.