Danmark er løbet tør for soldater til at afskrække Putin i Letland
Nato
Tryk videre
I snart et år har 1.000 danske soldater deltaget i Natos mission i Baltikum. Synligheden af Nato-soldater skal afholde Putin fra at angribe Letland, Estland eller Litauen.
Camp Valdemar, Letland
- Med vores tilstedeværelse har vi til opgave at afskrække Rusland og Belarus fra at lave en aggression i et Nato-land sammen med vores allierede. Det er den ene del.
THOMAS LUNAU
Bataljonchef, NFP, Hold 2
- Den anden del er, at hvis afskrækkelsen ikke virker, skal vi indgå i den lettiske brigade og forsvare Letland og Nato-land.
Kort sagt: De danske soldater skal være beredte på at blive sendt i krig, hvis ikke det lykkes at holde russerne fra døren.
SVM-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at Danmark skal støtte Natos planer om et styrket forsvar mod truslen fra Rusland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Men det danske forsvar er efter et år med flere store missioner ikke stort nok til at sende nye soldater til Letland, når det nuværende hold skal hjem til foråret.

Derfor bliver danske udsendelser, som den vi ser i Baltikum, nu sat på pause.
Et andet problem er, at
Forsvaret har svært ved at holde på kampsoldaterne i længere tid.

Faktisk er forventningen, at cirka hver tredje af de udsendte afleverer en opsigelse efter en mission.
Estland
En af dem, der har afleveret sin opsigelse er overkonstabel Mark, der har været udsendt som kampvognssoldat i Estland.

Efter fire år har han besluttet at forlade Forsvaret til fordel for en stilling i det civile.
- Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville ud og lave noget andet. Jeg er også rigtig træt af, jeg skal stoppe. Jeg er bare blevet tilbudt et arbejde, jeg ikke kunne sige nej til. Og derfor har jeg valgt at sige tak for denne her gang.
MARK
Overkonstabel
Opsigelserne er noget, der allerede kan mærkes i Forsvarets geledder. Det kan også mærkes i kvaliteten, når tiden skal gå med at uddanne nye.
- Det gør ondt hver gang, fordi det betyder, at vi skal starte lidt forfra. Vi træder lige et skridt ned ad taksonomien. Og så skal vi til at bygge op igen.
THOMAS LUNAU
Bataljonchef, NFP, Hold 2
- Jeg svigter alle mine kammerater ved at forlade. Og de har en ny mand, de skal oplære.
MARK
Overkonstabel
Særligt ét problem skal politikerne finde en løsning på, når de skal strikke et nyt forsvarsforlig sammen.
Foto: Dennis Olsgaard og Tobey Nordenlund/DR
Story af: Anders Dall (adda@dr.dk)