Fra spire til afløser: Freya er kommunens første succes
Personalemangel
Tryk videre
17-årige Freya Juul har i et år været ansat i spirejob ved plejehjemmet Æblehaven i Assens Kommune.
FREYA JUUL
Kommende afløser, Æblehaven
- Det er virkelig fantastisk. Jeg elsker mit job, og det har været nogle virkelig dejlige timer, jeg har tilbragt her.
Kilde: Kommunernes Landsforening
En spire er en ung mellem 14 og 17 år, der er ansat på et plejehjem omkring fire timer om ugen.
Til oktober bliver Freya Juul 18 år, og derfor kan hun ikke længere være spire. Men hun har sagt ja til at fortsætte i en 'voksenstilling' som ufaglært social- og sundhedsmedarbejder ved siden af gymnasiet.
FREYA JUUL
Kommende afløser, Æblehaven
- Jeg brænder virkelig for at være her. Det betyder rigtig meget for mig at komme her, og jeg elsker mit arbejde som spire. Derfor har jeg sagt ja til at fortsætte som afløser.
På plejehjemmet spiller Freya Juul tv-bingo med Inge Lund, lægger neglelak på damernes negle, spiller brætspil og går ture med beboerne.
Mere end 45 kommuner i hele landet gør brug af spirejobs på plejecentrene.
Freya Juul er den første i Assens Kommune, der går fra spirejob til 'voksenjob'. Og ifølge Æblehavens leder er hun fuldstændig uundværlig i en hverdag med stor mangel på arbejdskraft.
Birthe Badstue
Plejehjemsleder, Æblehaven
Vi er jo udfordret på rekruttering, og vi har brug for rigtig mange uuddannede for overhovedet at kunne passe de ældre.
Foto: Nanna Bruun
Inge Lund, som bor på Æblehaven, mener også, at Freya Juul bringer glæde til plejehjemmet.
INGE LUND
Beboer, Æblehaven
- Hun kommer med et pust og frisk humør, og det gør hun altid.
I jobbet som spire har Freya Juul fået øjnene op for, at hun i fremtiden gerne vil arbejde med mennesker. Om det er som sygeplejerske, SOSU eller noget andet, ved hun ikke endnu.
FREYA JUUL
Kommende afløser, Æblehaven
- Jeg har fundet ud af, at jeg godt kunne se mig selv inden for det her erhverv. Og det har virkelig åbnet nogle døre og muligheder.
Kommunerne gør alt, hvad de kan for at bekæmpe personalemangel.
Story af: Jeanette Torndahl Fournier