En franskmand tjener i gennem-snit 25.964 kr. om måneden. Til sammenligning tjener en dansker 33.282 kr. om måneden.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Franskmændenes privatøkonomi og købekraft - altså hvor meget de kan få for deres penge - er det helt store tema ved præsidentvalget på søndag. Det er blevet forstærket af, at krigen i Ukraine har fået priserne på en masse dagligvarer til at stige.

Præsident Emmanuel Macron vil hjælpe ved bl.a. at fastholde de nuværende prislofter på gas og energi, mens hans modkandidat fra den yderste højrefløj, Marine Le Pen, bl.a. vil sænke momsen på mange fødevarer og droppe indkomstskatten for folk under 30.

I Danmark bruger vi ikke atomkraft, men Frankrig har 56 kernereaktorer, som leverer mere end 70 procent af landets strømforbrug.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Hvor de to præsidentkandidater er rygende uenige om alt fra EU til indvandringspolitik, er de enige om at satse stort på atomkraft. De mener, det kan gøre Frankrig mere grøn, mere uafhængig af energi og sikre flere arbejdspladser.

Macron vil bygge op mod 14 nye atomkraftreaktorer, mens Le Pen vil bygge 20 nye, og begge vil forlænge levetiden af de nuværende.

I 2019 var antallet af indsatte i de franske fængsler ca. 105 pr. 100.000 indbyggere. I Danmark var antallet ca. 68 pr. 100.000 indbyggere.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Marine Le Pen lover 20.000 nye pladser i fængslerne og 7.000 ekstra politibetjente. Emmanuel Macron vil skabe 200 enheder af militærpoliti i gaderne.

I Danmark kan du (i år) få folkepension, når du bliver 67 år, og så stiger alderen ellers i takt med danskernes levealder. Franskmænd (der er født efter 1955) kan gå på pension, når de er 62 år.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Den centrumliberale Emmanuel Macron vil gerne hæve alderen til 65 år, mens Marine Le Pen vil beholde den på 62 år - og endda sætte den ned til 60 år for dem, der begyndte at arbejde, før de fyldte 20.

9,8 procent af befolkningen i Frankrig er født i et land uden for EU. Det svarer til omkring 6,6 mio. Kigger man på Danmark, er andelen 8,4 procent.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Immigration er normalt et stort tema til det franske valg, men det fylder ikke helt så meget i år, hvor franskmændene er mest optagede af privatøkonomi.

Højrefløjslederen Marine Le Pen går dog til stadig til valg på bl.a. at ville forbyde tørklæder i det offentlige rum, reducere familie-sammenføringer og give franske statsborgere førsteret til sociale boliger og job.

Emmanuel Macron har strammet sin indvandrer-politik og vil bl.a. gøre fransk-eksamen obligatorisk for at få opholdstilladelse og vil have effektiviseret processen for at udvise afviste asylansøgere.

Frankrig var et af grundlægger-landene og blev medlem af EU i 1958. Danmark blev først medlem i 1973.

Hvad vil præsidentkandidaterne?

Macron er stærk tilhænger af EU, ønsker mere europæisk samarbejde og har kaldt valget for en ’afstemning om Europa’. Le Pen er EU-kritisk. Men modsat ved sidste valg ønsker hun ikke længere at trække Frankrig ud af EU. Nu vil hun i stedet reformere unionen indefra og have mindre europæisk samarbejde.

Ved det seneste franske præsidentvalg i 2017 var det 77,2 procent af vælgerne, der stemte ved første valgrunde, mens 74,6 procent stemte ved anden valgrunde. Ved seneste folketingsvalg i Danmark i 2019 lå stemmeprocenten på 86,6 procent.

Netop stemmeprocenten er noget, der bliver gået meget op i ved dette valg, da flere målinger har vist, at valgdeltagelsen kan gå hen og blive rekordlav, for mange franskmænd føler sig eksempelvis

ikke repræsenteret af politikerne.