Frejas far blev ikke behandlet for kræft i tide
Genstart Dox
Tryk videre
FREJA LOOP
Carstens datter
- Jeg savner, at man finder ud af, hvad der gik galt helt præcist. Og hvor det gik galt henne. Hvem var det, der ikke reagerede på opråb fra det faglige personale?
Foto: Privatbillede
I efteråret mistede Freja Loop sin far, Carsten, til kræft. Han havde kæmpet mod kræften i flere år, men blev til sidst erklæret uhelbredeligt syg. Nu står hans datter tilbage med et spørgsmål:

Hvorfor gik det galt?
- Ledelsen siger, at de ikke har vidst noget, men fagpersonalet siger, at de har forsøgt at råbe op. Hvor i den her kæde er det gået galt? Der er nogen, der ikke har haft viljen til at lytte til fagpersonalet, når de råber op, og det er trods alt dem, der er på gulvet.
Foto: Privatbillede
I 2021 blev Carsten Loop diagnosticeret med tarmkræft. Undervejs viste det sig, at det krævede en avanceret operation at fjerne kræften - som kun kunne udføres på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Men Carsten måtte vente fem uger på en operation – tre uger længere end de maksimale ventetider. Da han lå på operationsbordet, var det for sent. Kræften havde spredt sig, og han var uhelbredeligt syg.
CARSTEN LOOP
Kræftpatient
- Da jeg blev åbnet op, var kræften for fremskreden til, at de kunne gøre noget. Den havde spredt sig i lymfesystemet. Der var gået for lang tid. Der blev lukket igen, og det var det.
21. marts 2023
- Man ved ikke, om det havde gjort en forskel, hvis han havde fået sin operation efter to uger i stedet for fem. Men chancen er der. Det kan godt være, at han ikke var blevet rask og 90 år, men måske havde vi fået fem eller ti gode år med ham i stedet for, at han nu er gået bort.
FREJA LOOP
Carstens datter
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Carsten Loop er en af de over 300 patienter, der har ventet for længe på operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH. Efter skandalen kom frem, lovede regionrådsformand Anders Kühnau at undersøge sagen til bunds, og at en kerneårsagsanalyse skulle fastslå, hvem der vidste hvad.
- Vi laver en kerneårsagsanalyse. Det kræver, at man går grundigt til værks og finder ud af, hvor problemerne er opstået. Og hvorfor. Hvem gør ikke, som de skal? Så kan man tage stilling til konsekvenserne.
ANDERS KÜHNAU
Regionsrådsformand i Region Midtjylland (S)
17. april 2023
Foto: Privatbillede
Efter en periode med livsforlængende behandling, blev Carsten indlagt på hospice. I efteråret sidste år døde han. Tilbage står hans familie, som mener, at regionen har svigtet sit løfte. De kritiserer, at kerneårsags-analysen alligevel ikke gav svar på, hvem der handlede forkert.
- Det handler ikke, om at der skal rulle hoveder. Folk er blevet fyret. Men jeg føler, at det er mangel på respekt overfor de mange patienter og deres pårørende, hvis mange liv er blevet ødelagt af det her, at man ikke er villig til at placere det ansvar.
Selvom det ikke kan ændre på hendes fars forløb at få svar på hendes spørgsmål, så håber Freja på, at en undersøgelse af, hvem der var årsag til, at det gik galt, kan forhindre, at sker for andre fremover.
- Det skal ikke gå ud over nogen andre igen. Nogensinde. Nu ved vi, hvor frygteligt det er, og det er der mange hundrede mennesker i Danmark der ved. Jeg ønsker ikke, at det her skal ske endnu en gang. Derfor er det vigtigt at optrævle forløbet fuldstændigt.
- Det var hele årsagen til min far stod frem i sin tid. Det er selvfølgelig af samme årsag, at jeg sidder her i dag. At der ikke er patienter i fremtiden, der skal ende i samme situation.
Hverken regionsrådsformand Anders Kühnau (S) eller andre fra Region Midtjylland har ønsket at stille op til interview om sagen.

I en mail til DR skriver Anders Kühnau, at sagen har haft konsekvenser, og at der er kommunikeret om det. Og at han ikke har yderligere at tilføje.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Freja er langt fra den eneste, der venter svar på, hvorfor det gik galt. Også Finn Nielsen måtte vente fem uger - og er i dag uhelbredeligt syg med tarmkræft.
FINN NIELSEN
Murermester
Jeg synes, det er så alvorlig en sag, at man burde kunne pege på nogle mennesker og sige: Det er jer, der er skyldige i det her.
Foto: Claus Rud/DR
Nu efterspørger både Freja og Finn svar på, hvad der gik galt.

Hør mere om kræftskandalen og dem, den har, berørt i podcastserien ’En livsfarlig hemmelighed’

Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)