‘Fuck om jeg dør ung, bare kisten er tung’
Dødelige drømmekroppe
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
Simon ligger på en hospitalsbriks, som så mange andre gange.

De sidste 10 år har han opsøgt læge efter læge, som har undersøgt ham – og afvist ham.

Nu håber han, at han endelig bliver tilbudt en operation i armene.
SIMON CHRISTENSEN VENG
32 år
- Det, jeg frygter allermest, er, at de ikke kan gøre noget. At det enten er så slemt, at de ikke kan, eller at de simpelthen bare ikke vil operere det.
Det er Simons arme, den er gal med.

Det smerter, spænder, snurrer og stråler ud i hænderne til fingrene, der bliver følelsesløse.

Inde i musklerne føles det, som om det brænder.
Problemerne skyldes, at Simon - ligesom formentlig tusindvis af andre danske mænd - har sprøjtet paraffinolie ind i armene for at se stor og stærk ud.

Uden at være klar over de fatale konsekvenser, olien kan have. Og uden at være klar over, hvor svært det er for lægerne at gøre noget ved, når først det er gået galt.
Det begyndte med steroider, dengang Simon var 14 eller 15 år gammel, og hele hans liv handlede om at træne og blive stor. Da han var 21 år, valgte han første gang at blive sprøjtet med paraffinolie.
SIMON CHRISTENSEN VENG
32 år
Jeg havde et ordsprog, jeg sagde dengang: ‘Fuck om jeg dør ung, bare kisten er tung.’
Foto: Privatfoto
Mens Simon bliver undersøgt, fortæller lægen, hvor risikabel en opgave det er at operere Simons arme.

Samme besked får rigtig mange af de andre mænd med smerter i armene efter paraffinolie-indsprøjtninger.
JANUS KAUFMANN LINDQVIST
Overlæge, Sjællands Universitetshospital
- Man være klar over, at der er en potentiel risiko ved det, fordi den nerve meget vel kunne sidde fast i de her knuder. Det vil sige, at hvis man hiver i dem, kan man godt komme til at lave en skade på dem.
Grunden til, at det kan være risikabelt at operere paraffinen ud, er, at olie og kalkaflejringer med tiden kan flytte sig ud i det væv, der er filtret sammen med sener, muskler og vigtige nerver.
På grund af risiciene sker det kun sjældent, at paraffinpatienter får tilbudt operationer på hospitalerne.

Og derfor gør lægen sig umage med at fortælle Simon om de mulige konsekvenser, hvis noget går galt.
- Vil jeg stadig kunne bevæge armen?

- Armen vil du stadig kunne bevæge. Du vil formentlig ikke kunne sprede fingrene, og finmotorikken vil blive ret dårlig.
Men risikoen skræmmer ikke Simon. I flere år har han været desperat efter at få hjælp.
- Jeg overvejede at spise noget stærkt smertestillende og så simpelthen skære mine arme op. Det er jo ikke, fordi jeg er skør i hovedet, men det var simpelthen et desperat råb om at hjælpe mig. ‘Gør et eller andet’ fordi jeg anede ikke mine egne levende råd.
SIMON CHRISTENSEN VENG
32 år
På trods af de mulige komplikationer er Simon faktisk heldig. En del af olien ligger lige under huden, og den mener lægerne godt, de kan fjerne.

Hans smerter vil ikke forsvinde helt, men de vil kunne blive mindre.
- Det bliver nok aldrig godt, men hvis det kan blive tåleligt, hvor jeg kan komme til at leve med det på en måde. Hvor jeg kan komme ud og arbejde igen, være der for min søn og ikke mindst også være der for mig selv …
SIMON CHRISTENSEN VENG
32 år
Det er i dag seks måneder siden, Simon blev opereret i sin venstre underarm.
ADVARSEL:
Voldsomt billede
Det lykkedes lægerne at fjerne denne store klump forkalket paraffinolie fra hans arm.
Arret er helet pænt. Simon har dog stadig smerter i venstre overarm og højre arm, så han håber, at han bliver tilbudt operation i dem også.
Simon er ikke den eneste, der har ladet sig sprøjte med paraffinolie og nu lider. Mød også Henning og Mikael i dokumentaren ’Dødelige drømmekroppe’
Story: Annegerd Lerche Kristiansen (agkr@dr.dk

Foto: Sille Veilmark og 'Dødelige drømmekroppe'
Grafik: Emil Thorbj¨rnsson