Østre Færge er den ene af de to forbindelser fra Sjælland til Orø i Isefjorden.
I 2013 var Orø afskåret fra omverdenen i 24 timer, fordi vejen til færgen var oversvømmet efter stormen Bodil.
7. december 2013
LILIAN PETERSEN
Beboer Orø
- Ingen af færgerne kunne sejle, alt var oversvømmet hernede på færgeområdet. Jeg skulle have været på arbejde, men var jeg taget på arbejde, kunne jeg ikke være kommet hjem.
Det er sket flere gange siden 2013, at vejen ud til Østre Færge har været oversvømmet, så færgen ikke kunne benyttes.
MICHAEL KOUSTED
Ejer Østre Færge
- Vores erfaring hernede er, at i stigende grad bliver det dårligere og dårligere vejr med højvande, som betyder, at bilerne ikke kan komme ud til færgen.
Derfor bliver hele havneområdet med tilkørsel til kabelfærgen nu hævet til to meter over vandlinjen.
Der bliver hældt 6000 m3 grus og 1500 m3 jord på færgelejet på Sjællandssiden og et par tusind m3 grus på Orøsiden.
MICHAEL KOUSTED
Ejer Østre Færge
- Det kan sikre, at bilerne kan komme ud til færgen, så vi ikke skal aflyse, folk kan komme på arbejde, og om natten hvis der er nogen, der skal noget akut, så kan vi også sikre, de kan komme ud til færgen.
Østre Færge sejler tre gange i timen i dagtimerne mellem Orø og fastlandet. Derfor er der også mange øboere, der pendler.
LILIAN PETERSEN
Beboer Orø
- Det betyder alt, at vi kan komme ud og ind af øen. Ellers tænker jeg ikke, der ville bo 1000 mennesker her.
Prisen for projektet er hemmelig. Færgeejeren står for anlægsarbejdet, men det kan i sidste ende blive passagererne, der skal betale.
Se hvordan andre kystområder sikrer sig mod klimaforandringer