38-årig kendt skyldig: Her er de 5 ting, retten fokuserede på
Tryk videre
Mia Stevn-sagen
ADVARSEL:
Voldsomme detaljer
Foto: Jesper Andkjær / Ritzau Scanpix
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- Retten var enig om at kende Thomas Thomsen skyldig, fordi de ikke tror på hans forklaring om, at der er sket en faldulykke i skovområdet, hvor Mia Skadhauge Stevn mister livet. De mener, at forklaringen er konstrueret, og at han har tilpasset den til sagen.
Aalborg
I dag afgjorde Retten i Aalborg sagen mod 38-årige Thomas Thomsen, som nu er kendt skyldig i forsøg på voldtægt, drab og partering af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

Han har gennem hele sagen nægtet sig skyldig i drab, men retten finder altså hans forklaring utroværdig.
Foto: Hanout / PolitifotoRitzau Scanpix
1. Dødsårsagen
Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- Retten mener, at Mia Skadhauge Stevn døde ved kvælning, som hun må have været udsat for i mindst 4-5 minutter. Og der lægger retten vægt på obduktionserklæringen i sagen og tror derfor heller ikke på, når den tiltalte forklarer, at hun døde i et fald.
Aalborg
Foto: Jesper Andkjær / Ritzau Scanpix
2. Motivet
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- Retten finder det bevist, at den tiltalte kørte rundt i Aalborg, samlede Mia Skadhauge Stevn op og kørte direkte ud til skovområdet ved Hammer Bakker. Retten mener, at han med sin adfærd havde et seksuelt motiv til at samle hende op og efterfølgende dræbe hende.
Aalborg
3. Manglende beviser for voldtægt
Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- Retten mener dog ikke, at det er bevist, at den 38-årige Thomas Thomsen voldtog Mia Skadhauge Stevn. Simpelthen fordi der rent faktuelt ikke er beviser nok for det i sagen. Derfor bliver han kun dømt for forsøg på voldtægt.
Aalborg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4. Stor enighed om skyld
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- Det var en meget klar kendelse, som retsformanden læste op. Alle dommere og nævninge i sagen var enige om sagens udfald og var enige om, at den 38-årige Thomas Thomsen skulle kendes skyldig.
Aalborg
5. Straffen
LOUISE DALSGAARD
Retsanalytiker i DR Nyheder
- I morgen skal anklager og forsvarer procedere for, hvad de mener, Thomas Thomsen skal have af straf. Vi ved allerede, at anklage-myndigheden går efter livstid eller forvaring. Omvendt kommer forsvareren formentlig til at sige, at han kun skal have en tidsbestemt fængselsstraf for, hvad han har gjort.
Aalborg
- Det kom også frem i dag, at retslægerådet har kigget på den 38-åriges mentalerklæring og har vurderet, at han kan udgøre en fare for andres liv og helbred. Derfor anbefaler man, at han skal idømmes forvaring. Det er en tidsubestemt straf i stedet for en almindelig fængselsstraf.
Aalborg
Retsanalytiker Louise Dalsgaard har svaret på jeres spørgsmål til Mia Skadhauge Stevn-sagen. Læs dem her.
Story af: Caroline Vendelbo (cven@dr.dk) Grafik : Lise Grønvald Nielsen