Her er de vigtigste pointer i den nye trepartsaftale
Ny trepartsaftale
Tryk videre
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En historisk og særlig trepartsaftale er landet i dag. Den giver 6,8 milliarder kroner til de offentlige ansatte årligt, når den er fuldt indfaset i 2026.

Men hvilke problemer med velfærden er det, at aftalen skal løse?
Finansministeriet,
4. december 2023
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
#1
Flere ældre og flere til at løse opgaverne
- Der mangler sosuhjælpere og -assistenter til at passe på ældre. Og problemet bliver kun værre: Frem mod 2050 forventes antallet af borgere over 80 år at stige med over 300.000. En særlig udfordring er, at to ud af tre sosu’er arbejder på deltid, og at de generelt har et højt sygefravær.
KATRINE OVERGAARD EILSØ
Redaktør for erhverv og økonomi
#2
Fokus på sygeplejersker
Foto: Ritzau Scanpix
- Mangel på sygeplejersker er blevet kaldt en bombe under vores sundhedsvæsen. Operationer må aflyses, og ventelister vokser. Mange sygeplejersker er søgt ud i det private eller i kommunerne. Det betyder, at der er færre til at tage vagter i weekender og om aftenen.
#3
Mere personale i det offentlige
Foto: Ritzau Scanpix
- Også mange andre steder i samfundet er der brug for ekstra personale. Det gælder for eksempel i landets børnehaver og i fængslerne, hvor der mangler betjente.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Sådan skal milliarderne fordeles:

• 1,9 milliarder kroner til mere kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen

• 1,9 milliarder til trygge rammer for børn, unge og sårbare borgere - herunder at uddanne flere pædagoer

• Knap 1,9 milliarder til tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt

• Lidt over 1,1 milliarder til at understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuldtid
Foto: Ritzau Scanpix
Noget usædvanligt bragte regeringen løn på banen under trepartsforhandlingerne, selvom det normalt ikke er noget, regeringen forhandler om. Og det har rejst et særligt spørgsmål.
- Har man med aftalen sat den danske model over styr? Det mener flere kritikere. Normalt er det lønmodtagere og arbejdsgivere, der sammen forhandler arbejds- og lønvilkår, men her har man ladet regeringen blande sig i, hvem der skal have mere i løn.
- Til næste år begynder overenskomstforhandlingerne. Der er spænding om, hvorvidt den her trepartsaftale, hvor nogle har fået ekstra lønkroner, og andre ikke har, vil gøre det sværere at lave en aftale.
Hvad er op og ned i en trepartsaftale? Og hvorfor er denne aftale historisk?

Få svar her
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)