Her er fire ting, du skal lægge mærke til i de nye anbefalinger - og et overset område
Ny kræftplan
Tryk videre
- Flere mennesker kommer til at leve med en kræftsygdom. Så hele det her område, inklusiv al den nye erfaring om behandlinger og forebyggelse, gør jo, at man er nødt til at fremtidssikre hele kræftområdet. Og derfor kommer der en kræftplan 5.
PETER QVORTRUP GEISLING
DR's sundhedskorrespondent
Hver tredje dansker får kræft, og rigtig mange har sygdommen tæt inde på livet. I dag har Sundhedsstyrelsen sammen med sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenteret nye anbefalinger til en kommende kræftplan.
Her er fire ting fra anbefalingerne, som du skal lægge mærke til.
1. Hjælp til senfølger
Seks ud af 10 kræftpatienter oplever senfølger som træthed, søvnbesvær og smerter. Men langt fra alle får den hjælp, de har brug for, fordi senfølgebehandlingen foregår meget forskelligt rundt om i landet.
De nye anbefalinger lægger derfor op til mere ensrettede muligheder, og det vil komme patienterne til gavn.
Foto:Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
- Nogle er gode til at behandle senfølger overfor én kræftsygdom. Et andet sted i landet er de måske gode til nogle helt andre kræftsygdomme. Det duer jo ikke, så man skal have den bedste viden - både den vi har i Danmark, men også den viden man har fra udlandet.
2. Skræddersyet behandling til den enkelte
Anbefalingerne lægger op til, at behandlingen af kræftsygdomme skal skræddersyes til den enkelte patient, hvor der tages hensyn til det enkelte menneske, som har fået en kræftsygdom.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
- Det kan godt være, at vi er mennesker alle sammen, men der er ikke to mennesker, der er ens. Nogen har måske to, tre andre sygdomme at slås med. Nogen har ikke nogen sygdomme. Nogle er meget ressourcestærke. Nogle er ikke så ressourcestærke.
- Så i den nye kræfthandlingsplan ligger også, at det er vigtigt, at man har fokus på, hvilket menneske man sidder overfor, når man skal finde den bedste behandling til lige præcis ham eller hende.
3. Praktiserende læger skal være tovholdere
Det er anbefalingen, at det bliver de praktiserende læger, som skal være tovholdere for patienternes forløb, når hospitalerne afslutter deres kræftbehandling.
For det er vigtigt, at en kræftpatient ved, hvem der har ansvaret for det videre forløb.
Foto: Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
- Der er jo rigtig mange mennesker, der har været igennem et langt kræftforløb, og når de kommer ud på den anden side, så dukker der en masse spørgsmål op omkring senfølger, sexliv og alt muligt forskelligt.
- Der har det tit været svært for patienterne at finde ud af, hvem der har ansvaret for at svare på de her spørgsmål. Det bliver nu den praktiserende læge.
4. Risikobaseret screening
Fremover skal vi ikke nødvendigvis screene på samme måde som i dag. Med risikobaseret screening er det derimod vores gener, som sammen med andre faktorer, skal være med til at bestemme, hvor ofte vi skal screenes.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
- Når det handler om screening for brystkræft, er det sådan i Danmark, at alle kvinder mellem 50 og 70 år inviteres til screening cirka hvert andet år. Men kvinderne har jo ikke de samme gener, så nogen vil måske kun skulle inviteres én gang hvert femte år, mens andre måske skal inviteres én gang om året - alt efter hvilke risikofaktorer man har.
- Det er en meget mere personlig måde. Og det gør også, at den enkelte får en helt anden indgang til sit eget liv og sin egen risiko for at få for eksempel brystkræft.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
De nye anbefalinger til kræftplanen indeholder i alt 11 nye initiativer, som skal hjælpe kræftpatienter landet over.
Men ifølge DR´s sundhedskorrespondent er der særligt ét område, der bliver overset...
- Jeg er temmelig sikker på, at der vil komme kritik af, hvor forebyggelsen er henne. For man ville kunne forebygge tusindvis af kræftsygdomme i Danmark, hvis vi var bedre til at det. Der er vi sakket langt bagud fra mange andre lande.
- Svaret vil sikkert være, at der kommer en folkesundhedslov, hvor vi kigger nærmere på det. Men i de tidligere kræftplaner har der været forebyggelse med. Det er der ikke denne gang.
Hvad har de fire tidligere kræftplaner betydet for behandlingen af kræftpatienter?
Få overblikket her
Story af: Selma Paludan (sepal@dr.dk)
og Veronika Skov Snedker
Foto: Ritzau Scanpix