Millioner af demokrater og republikanere i 15 amerikanske delstater har nu været forbi stemmeurnerne for at stemme om, hvem de vil have som kandidat ved årets amerikanske præsidentvalg. Her er højde-punkterne fra Super Tuesday.

Fra sit palæ i Florida, hvor mange Trump-støtter var mødt op til valgfest, takkede Trump for 'en fantastisk aften'. Han vandt det republikanske Super Tuesday-valg i 14 ud af 15 delstater. Han har dog stadig ikke samlet nok delegerede til officielt at kunne kalde sig præsidentkandidat.

Biden trak den demokratiske sejr hjem i alle 15 delstater. Det er ikke overraskende, da han reelt set ikke har haft nogle modkandidater. Biden har dog ligesom Trump endnu ikke samlet nok delegerede til officielt at kunne kalde sig Demokraternes præsidentkandidat.

Trumps eneste reelle modkandidat - den tidligere guvernør i South Carolina Nikki Haley - lykkedes efter tæt løb med at vælte Trump af pinden i én delstat, nemlig Vermont. Her fik hun 49,9 procent af stemmerne, mens Trump måtte nøjes med 45,9 procent.

Biden snuppede den demokratiske sejr i alle delstater - men alligevel var der ét sted, hvor han tabte, nemlig på et lille amerikansk territorium: På Stillehavsøen Amerikansk Samoa vandt manden på billedet her, kandidaten Jason Palmer, over Biden.

Det var ikke i alle delstater, at Biden løb med 100 procent af stemmerne. I Minnesota satte cirka 19 procent af vælgerne kryds ved 'uncommited' - det der svarer til at stemme blankt.

De blanke stemmer ligner en protest mod Biden, som også kom til udtryk i Michigan ved primærvalget den 27. februar, hvor over 100.000 - eller 13 procent - stemte 'uncommitted' som led i en propalæstinensisk protest imod præsidentens håndtering af krigen i Gaza.

Selvom vi allerede nu godt kan spå, at årets amerikanske præsidentvalg kommer til at stå mellem Biden og Trump, så går der noget tid, før partiernes valg af kandidater bliver helt officielt. Det sker først i juli og august, hvor partierne afholder deres partikonventer.