I en teltlejr i Gaza forsøger Rana at skaffe mad til 12
Krig mellem Israel og Hamas
Tryk videre
RANA YOUNIS
Mor i Gaza
- Jeg starter dagen med at lave te over bål, så børnene kan få mad - og så får de ikke mere resten af dagen.
Rana Younis er sammen med sin mand og deres børn flygtet fra deres hjem i Gaza By i det nordlige Gaza til en teltlejr i Khan Younis længere mod syd.
RANA YOUNIS
Mor i Gaza
- Alle veje er lukkede. Vi får ingen nødhjælp. Der er heller ikke gas eller mel. Og børnene må drikke saltvand, fordi der ikke er noget drikkevand.
Så de små får saltvand, så de kan falde til ro.
I teltet sover de 12 familiemedlemmer sammen under tæpper og presenninger, som de har spændt ud og tætnet med palmeblade.
Om morgenen henter hendes mand, Abu Uday, kviste i nærheden og tænder op for et bål, så familien kan starte dagen med en kop te.
JANA YOUNIS
13-årig datter
- Vi får kun et stykke brød og en kop te om morgenen, for der er ikke noget mel. Man må tigge for at få noget.
- Så vi må klare os med et stykke brød og en kop te hele dagen. Når de uddeler hjælp, får man næsten ingenting. Der er nogle, der får, andre får ikke.
Flere hundrede tusinde palæstinensere er flygtet til det sydlige Gaza under krigen mellem Israel og Hamas. Derfor er der mange, som skal deles om få faciliteter.
- Det her er toilettet. Vi har lagt et tæppe mellem de her to cylindere.
Og så bruger vi den her slange til at tage et bad.
- Er det med saltvand?
-Ja, der er ikke ferskvand i området overhovedet. Kun saltvand.

Der er ikke adgang til rent vand i lejren, for Israel lukker ikke nok brændstof ind i Gaza, til at områdets afsaltningsanlæg kan køre.
JANA YOUNIS
13-årig datter
- Der er saltvand, som vi bruger til opvask. Men nogle gange er vi nødt til at drikke det.
Jana Younis' hverdag i lejren ligger langt fra den, hun havde tilbage i Gaza By med køleskab, vaskemaskine og veninder rundt om hjørnet.
- Jeg plejer at gå ud med mine veninder. Men nu kan jeg ikke få kontakt til dem.
Om aftenen bliver der koldt i lejren, og familien må tænde et bål for at holde varmen. Og lige denne aften har familien været heldig...
Naboen har nemlig givet Rana Younis to håndfulde mel, så de kan tilberede brød.
RANA YOUNIS
Mor i Gaza
- Nætterne er fyldt med frygt og rædsel, fordi det især er der, der bliver bombet. Man når knap lige at få børnene lagt i seng, inden lyden af kampvogne vækker dem - foruden lyden af folk og kvinder i lejren, der skriger af frygt.
Også lyden af ambulancer holder børnene vågne om natten. Lejren ligger nemlig lige op ad Nasser-hospitalet, som døgnet rundt tager imod sårede palæstinensere fra de israelske bombardementer i nærheden.
Ved sengetid er der - trods larmen - plads til en lille smule normalitet i familien: drillerier mellem børnene.
Få seneste nyt om situationen i Gaza her:
Foto: Hamza Chalan
Story af: Caroline Sofie Gede (cged@dr.dk)