- Havene vil stige, og der vil være flere intense tørkeperioder, ekstreme nedbørshændelser og hedebølger. Så vi er ikke ’home safe’, selvom vi holder os til dette mål, siger han.

- Men den store forskel er, at forandringerne vil blive begrænset i omfang og derudover ske med en hastighed, som vi kan arbejde med.

- Dermed kan de mest katastrofale scenarier forhåbentlig undgås, fordi vi har mulighed for at tilpasse vores samfund til det nye klima. Vi mennesker er jo generelt ret gode til at tilpasse os, vi skal bare have tid nok.

- Vi ved, at hver gang vi går en halv grad op, så kan vi med statistisk sikkerhed sige, at vejrekstremerne også vil blive hyppigere, kraftigere og dermed farligere, siger han.

- Så der er rigtig god grund til, at vi skal være tættere på 1,5 grader, end vi skal på 2 grader.

- For eksempel vil vi i en 2 grader varmere verden opleve varmeekstreme hedebølger 14 gange så ofte, som vi på verdensplan gjorde før, vi begyndte at udlede mange drivhusgasser.

- Man skal virkelig ikke undervurdere det. Temperaturer på 43-44 grader eller højere er virkelig sundhedsfarligt og potentielt livsfarligt.

- Selvom hedebølger også rammer Danmark, er det lokalt dog mere stigende havvand, der bliver et direkte problem for os. Ved 2 grader vil isen fortsætte med at smelte, og havet vil blive ved med at stige.

- Vi er jo et lavtliggende land med en meget lang kyststrækning, så det vil have markant indflydelse på, hvordan vi bygger – og sandsynligvis også, hvor vi kan bo sikkert henne.

- Der vil nogle steder i verden være en så høj temperatur, at der er en sundhedsrisiko nærmest på daglig basis. Det kan simpelthen være farligt at bevæge sig udenfor og derfor for eksempel også svært at komme på arbejde, siger han.

- Risikoen for skovbrande vil også blive markant større – og det siger ikke så lidt, når man ser på, hvor mange brande der allerede er i dag. Klimaforandringerne giver nogle steder simpelthen en "perfekt" cocktail.

- Der vil i en næsten tre grader varmere verden også være over 40 centimeter højere vandstand generelt. Det betyder, at en stormflod, som den vi så i slutningen af oktober, jo vil blive markant værre og potentielt endnu mere ødelæggende, hvis vi ikke klimatilpasser i tide.

- I det hele taget vil stormfloder, som tidligere kun kom hvert 20. år, nogle steder blive en årlig begivenhed. Det giver risiko for massive ødelæggelser, siger Adrian Lema.

- Nej, alt håb er ikke ude. Vi har nemlig løsningen lige foran os i form af en lang række klimavenlige teknologier, der er både kendte og billige. Med vindmøller, solceller, varmepumper og lignende kan vi, hvis vi vil, globalt faktisk kunne reducere vores udslip med mindst 50 procent i 2030.

- Det er ret vildt, hvis man tænker over det. Men det kræver en handling fra politisk side, som lige nu slet ikke er stærk nok. Især fra de store lande, der udleder mest, siger Adrian Lema.