Herfra styres nogle af de
sidste ukrainske soldater i Bakhmut
Krigen i Ukraine
Tryk videre
Det ligner et idyllisk sted - men det er tydeligt at høre, at vi her kun er ganske få kilometer udenfor byen Bakhmut, hvor ukrainerne kæmper mod russerne om hver en gade.
De ekstremt hårde kampe overvåges og styres blandt andet her fra stuen – kommandocentralen for nogle af de soldater, der er tilbage i byen.
LOUISE BRODTHAGEN
DR's journalist i Ukraine
- Det er herinde bag mig, at slaget styres fra, men vi kan ikke rigtig filme derinde, fordi det er hemmeligt.
Rusland hævder at have erobret hele byen, men ukrainerne afviser og fastholder, at de stadig har enheder i gaderne.
Kommandøren "Mentol" er netop kommet inde fra byen.
"MENTOL"
Kommandør
- Vi er i Bakhmut, og den er stadig på vores hænder.
I kommandocentralen følges udviklingen nøje, time for time.
Kampen om Bakhmut har været blandt krigens hårdeste, og omfanget af ødelæggelserne i byen er enorm.
Foto: 93.brigade/Ukraines væbnede styrker
"MENTOL"
Kommandør
- Jeg har haft travlt med at omgruppere mine enheder. Jeg arbejder med enhedschefen og vores folk på jorden.
Arbejdet her foregår både over – og når risikoen bliver for stor – under jorden.
Via radioen: Jeg kan høre dig. Kan du høre mig?
Ja, det er modtaget.


Ukrainerne har de seneste uger kæmpet sig frem i området omkring Bakhmut, men erkender, at situationen inde i byen er ”ekstremt vanskelig”.
Foto: Rfe/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er konstant angreb og konstant artilleri. Masser af artilleri.
"MENTOL"
Kommandør
Volodymyr Zelenskyj
Ukraines præsident
Vores folk gennemfører i øjeblikket en meget vigtig mission. Det vidner om, at Bakhmut ikke er erobret af Rusland.
Foto:Louise Delmotte/AFP/Ritzau Scanpix
Hvordan styres de sidste ukrainske soldater inde i Bakhmut? Følg et helt unikt besøg ind i kommandocentralen
Foto: Emil Hennings
Story af: Louise Brodthagen Jensen