En ny stor klima- og miljøaftale er landet efter måneders forhandling på Christiansborg. Aftalen koster over 43 milliarder kroner og skal være med til at sikre både ny skov og renere vand. Her får du overblik over aftalens tre hovedpunkter, og hvilken effekt initiativerne vil få.

Køer og grise sætter deres aftryk på klimaet, og derfor skal landmænd nu betale CO2-afgift. Fra år 2030 kommer det til at koste danske landmænd 120 kroner per ton CO2, de udleder. I 2035 stiger afgiften til 300 kroner.

Aftalen skal støtte plantningen af skov på 250.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045. Det er næsten et areal på størrelse med Fyn. Der skal også udtages 140.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030.

Lavbundsjord er lavtliggende marker, der indeholder meget kulstof fra tørv. Når de bliver drænet, for at landmænd kan dyrke dem, bliver der nedbrudt mere organisk materiale i jorden og udledt CO2. Ved udtagning af lavbundsjordene bliver markerne vådlagt igen, og kulstoffet bliver i jorden.

Overskydende kvælstof fra gødningen på landmændenes marker, der vaskes ud i åer og vandløb, er hovedårsagen til iltsvindet i danske fjorde og indre farvande. Med den nye aftale skal landbruget reducere sin kvælstofudledning med 13.780 ton kvælstof i 2027.

Aftalen er blevet kritiseret af både flere partier og grønne organisationer for ikke at være ambitiøs nok. Spørger man Maria Andersen er der især én ting, som aftalen ikke ser ud til at gøre det store ved.