Hvad er der i det spildevand, som bliver pumpet ud i havet?
Miljøets ministerie?
Tryk videre
Video: Cheminovas egne optagelser
Det, du ser her, er forurenet spildevand fra Danmarks største pesticidfabrik, Cheminova, der bliver spulet ud i Vesterhavet i 2008. I dag, 16 år senere, bliver der stadig sluset giftstoffer ud i havet. Og Cheminova er ikke den eneste virksomhed, der gør det...
Store virksomheder som IWS ved Skælskør og Koppers i Nyborg forurener også havet. Det sker med miljøgodkendelser, som de har fået af myndighederne. Og til havområder, der allerede er forurenede.

Men hvad er det, der ender ude i bølgerne, og hvorfor er stofferne stemplet som farlige? Bliv klogere på tre af stofferne her.
Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I stort set alle prøver fra Cheminovas spildevand er der mere af halvmetallet arsen, end grænseværdierne for, hvad der må være i havet, som udgangspunkt tillader. I mange tilfælde op mod hundrede gange så meget, eller mere.
Arsen i Cheminovas spildevand stammer dels fra den nuværende produktion, dels fra fabrikkens tidligere forureninger.
Foto: Kristian Poulsen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kilde: Poul Bjerregaard, professor i økotoksikologi på Syddansk Universitet og Forbrugerrådet Tænk
Foto: Colourbox
Arsen findes i to former: Organisk og uorganisk. Det er særligt uorganisk arsen, der er problematisk, fordi det i store mængder kan være kræftfremkaldende hos mennesker. Der findes for eksempel uorganisk arsen i både ris og tang.
Hvorfor er arsen farligt?
Tungmetallet kviksølv er fundet i mængder over grænseværdierne i langt de fleste prøver af spildevandet hos IWS og enkelte prøver hos Cheminova. IWS er en virksomhed, der modtager og renser industrispildevand, så kviksølvet her stammer fra dette spildevand. Hos Cheminova stammer det fra virksomhedens tidligere forureninger på fabriksgrunden.
Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kilde: Poul Bjerregaard, professor i økotoksiko­logi på Syddansk Universitet
Foto: Heidelberg Finn/Ritzau Scanpix
Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes. Kviksølv optages let af havdyr og ophobes efterhånden i fødekæden. Hvis gravide kvinder spiser store mængder af større rovfisk som tun og sværdfisk med højt kviksølvindhold, kan det påvirke udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem.
Hvorfor er kviksølv farligt?
Virksomheden Koppers, der er Danmarks eneste tjæredestillationsfabrik, udleder tjærestoffet antracen til Nyborg Fjord, der i forvejen er forurenet med samme stof.
Foto: Colourbox
Kilde: Jakob Strand, seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Udledning af antracen udgør især en risiko for de mindste dyr i havmiljøet som for eksempel orme, vandlopper og muslinger. Optager de for meget antracen, kan det påvirke deres vækst og ægproduktion - og altså i sidste ende deres overlevelse. På den måde kan der blive færre af dem, og det er problematisk for de større havdyr, som lever af at spise smådyrene.
Hvorfor er antracen farligt?
Selvom grænseværdierne for de tre miljøfarlige stoffer er overskredet i havområderne, er koncentrationerne stadig lavere end dem, som man ved kan skade planter, dyr eller mennesker. Det skyldes, at myndighederne typisk lægger en større sikkerhedsmargin ind, når de fastsætter grænserne.

Udledningerne bekymrer alligevel eksperter, fordi stofferne er svært nedbrydelige eller slet ikke nedbrydes i naturen, og flere af dem kan ophobe sig i dyr og organismer i havet.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Cheminova, IWS og Koppers har alle myndighedernes tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer og overtræder derfor ikke reglerne.

Men flere eksperter vurderer, at Miljøministeriet trods nye og skrappere miljøregler har banet vej for, at virksomhederne også fremover kan få lov at fortsætte udledningerne. Og at ministeriet derfor har brudt loven.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview eller kommentere sagen. I et skriftligt svar afviser Miljøministeriet, at de har handlet ulovligt eller ladet erhvervshensyn gå foran miljøhensyn.

Ministeriet henviser også til Miljøstyrelsen, der vurderer, at der opnås en ”tilstrækkelig miljømæssig beskyttelse” ved at følge den vejledning, som myndighederne skal bruge til at give virksomheder udledningstilladelser.
Bjarne Hansen har brugt det meste af sit liv på at kæmpe mod Cheminovas forureninger ved Vestkysten.

Men nu omfatter hans kamp også en aktør, der befinder sig i den anden ende af landet...
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)
Gafik: Sara Lilie Gornitzka