PFAS har forurenet naturen – og dermed både dyr og mennesker.
PFAS er en samlet kemisk betegnelse for en række stoffer, der har været brugt i mange lande siden 1950’erne. Stofferne er vand- og snavsafvisende.
Vi kan ikke se PFAS med det blotte øje, men vores krop kan optage de usynlige giftstoffer gennem huden, luften, vi indånder, og maden, vi spiser.
Kort sagt - PFAS findes i mange forbrugerprodukter. Kemikalierne kan sørge for, at din regnjakke er vandtæt, din stegepande slipper let, eller din cykelolie bliver siddende i regnvejr.
Søren Steffen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Vi ved stadigvæk meget lidt om, hvilken effekt PFAS har på kroppen.
Forskere mistænker, at PFAS kan påvirke immunforsvaret, give fertilitetsproblemer og øge risikoen for visse typer kræft og forhøjet kolesterol i blodet.
Teknologisk Institut
RIKKE MARKFOGED
Seniorprojektleder på Teknologisk Institut
- Vi finder PFAS, der hvor vi leder: Om det er i havvand, jord eller luften på Arktis. Det afgørende er at lokalisere, hvor koncentrationerne er høje, og så rense for PFAS hurtigt.
Der er fundet forurening med PFAS flere steder i Danmark. Blandt andet i Korsør.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Her fik 187 borgere i 2021 påvist for høje koncentrationer af et PFAS-stof i blodet. De havde i mange år spist kød fra kvæg, der havde græsset på en forurenet mark.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske Regioner har kortlagt mere end 16.000 lokaliteter, hvor der er mistanke om PFAS-forurening.
De 16.000 steder ligger i nærheden af grundvand eller boligbebyggelse.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Teknologisk Institut
- PFAS er en gruppe af menneskeskabte kemikalier, der er udviklet til, at de ikke skal kunne nedbrydes. Når stofferne havner i miljøet, bliver de derfor ikke nedbrudt.
RIKKE MARKFOGED
Seniorprojektleder på Teknologisk Institut
En mindre gruppe PFAS-stoffer blev forbudte i Danmark i 2020 i papir- og papemballage, der bruges til fødevarer. Men flere forbud er på vej.
Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix
Miljøminister Magnus Heunicke vil sammen med andre lande i EU have flere forbud, så brugen af PFAS i Europa bliver begrænset.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Produkter med PFAS er ikke nødvendigvis problematiske i sig selv. Men udsættes man meget ofte for PFAS gennem tøj, møbler og madvarer, kan det ophobe sig i kroppen.
Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Dermed kan man få så meget PFAS i kroppen, at det overstiger EU's såkaldte grænseværdi. Altså hvor meget et menneske maksimalt bør eksponeres for, før det kan være sundhedsskadeligt.
Jens Kalaene/AP/Ritzau Scanpix
Jens Kalaene/AP/Ritzau Scanpix
Du kan selv gøre noget for at undgå for meget PFAS i din hverdag
Teknologisk Institut
- Som forbruger kan vi alle sammen gøre en forskel ved at købe produkter uden PFAS. Det vil mindske produktionen og derved udledningen i miljøet.
RIKKE MARKFOGED
Seniorprojektleder på Teknologisk Institut
Tusindvis af haveejere risikerer at have PFAS-forurenet jord. Se, om det findes i dit lokalområde.
Story af: Amalie Hougaard Knudsen (akna@dr.dk), , Grafik: Morten Fogde