Hvad siger
grisen i stalden?
Nu forstår vi dens sprog
Landbrug
Tryk videre
Første gang i verdenshistorien har forskere gennem kunstig intelligens kunnet oversætte grisenes grynt fra staldene til et sprog, vi forstår.
SVAR:
Det var en bange gris, du hørte grynte i videoen.
ELODIE MANDEL-BRIEFER
Professor i dyrevelfærd, Københavns Universitet
- Vi opdagede, at vi kunne bruge grisenes grynt til at blive klogere på deres følelser.
Det var i 2022, at det første gang var muligt at omsætte grisenes grynt til et sprog, vi forstår, og dermed afkode deres følelser.
Og nu har DR så afprøvet teorien i virkelighedens grisestalde for at blive klogere på, hvordan grisene har det i produktionen. Så med hjælp fra forskerne satte vi en journalist til at optage lyde i ni forskellige stalde.
- Gryntene ændrede sig i forhold til den situation, vi optog grisene i, og vi så faktisk mindst 19 forskellige niveauer af følelser hos grise.
ELODIE MANDEL-BRIEFER
Professor i dyrevelfærd, Københavns Universitet
For grisen er et meget intelligent dyr, og netop derfor lykkedes det dengang et hold forskere fra Københavns Universitet at identificere 19 forskellige grynt og hvin.
Dengang fandt forskerne ud af, at grise kan fortælle, hvad de føler. Det skete ved en række forsøg, hvor de blev optaget, når de for eksempel kæmpede om mad eller legede.
Det var også det, DR ville blive klogere på. Men det viste sig umiddelbart at være vanskeligt at adskille de 15.425 grynt i staldene hos ni svineproducenter i Danmark og Tyskland.
- Vi var måske lidt for optimistiske. Vi troede, at vi kunne bruge den eksisterende algoritme til at finde lydene. Men fordi optagelserne har varet syv dage, er der en kæmpe mængde data, og vi måtte indføre et ekstra trin, før vi brugte algoritmen.
Først efter 14 måneder lykkedes det forskerholdet at finde svar på, hvad grisene fra optagelserne siger om livet i produktionen.
- Jeg er meget begejstret for at vise konklusionen, fordi vi netop i dag har fået de sidste resultater fra vores hårdtarbejdende team.
For overblikkets skyld delte forskerne grisenes sprog fra staldene op i tre kategorier: tilfredse (positive), triste (negative) og stresset (negativ).
- De positive grynt og skrig kan
være glæde. De negativ grynt kan være trist. Så ikke stressede, men heller ikke glade.
Og med de tre kategorier kunne forskerne så måle, om det var de konventionelle, økologiske eller fritgående grise, som for eksempel var mest stresset.
På de tre konventionelle producenter udtrykte grisene stress og smerte i 25 procent af alle grynt og hvin. Og for tre økologiske producenter var tallet 47 procent, men der var stor forskel fra stald til stald.
Særligt én situation gav grisene meget stress - hvad tror du, der skete?
Se det i dokumentaren
Grafik: Lise Grønvald Nielsen
Story af: Frederikke Nyborg (frny@dr.dk) og Sarah Yasin