10 ting, du måske ikke vidste om Danmarks EU-formandskab
EU
Tryk videre
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark har nu sat sig for bordenden med EU-formandskabet i ryggen, og det kommer ikke til at gå stille for sig. Test dig selv i Danmarks formandsrolle. DR's EU-korrespondent Ole Ryborg hjælper dig på vej.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Der er flere byer, der skal være vært for EU-møder. Horsens er en af dem, andre byer er Aalborg, Herning, og der er et møde i Aarhus. Og så er der selvfølgelig en hel stribe af møder, inklusiv to EU-topmøder, som bliver afholdt i København.
OLE RYBORG
DR's EU-korrespondent
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Fokus for det danske EU-formandskab er forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne. For nu skal EU-landene i fællesskab - under ledelse af Danmark - diskutere, hvordan man skal samarbejde om den oprustning, der er besluttet i Europa: Hvad skal pengene på forsvar bruges til? Og så skal virksomhedernes konkurrenceevne forbedres, så de kan klare sig mod fx kinesiske virksomheder.
Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Da Danmark havde formandskabet i 2012, var Danmark stolt af sit øgenavn ’postevandsformandskabet’. Det viste jo, at man ikke brugte unødigt mange penge på at købe fin og fornem vand i flasker, når man kunne drikke postevandet i Danmark. Samtidig viste det, at Danmark er et foregangsland i forhold til andre europæiske lande, for herhjemme kan vi drikke vandet fra hanerne.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Københavnskriterierne blev fastlagt under det danske formandskab i 1993. Man stod overfor at optage en masse nye lande i EU. Først lande som Sverige og Finland og senere landene fra Central- og Østeuropa. Med Københavnskriterierne definerede man, hvad der skal til for, at et land kan blive medlem af EU. Landet skal have et demokrati, en velfungerende markedsøkonomi osv. Så det er optagelseskriterierne for at blive medlem af EU.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Tilbage i 2002, hvor Danmark var formand for EU, var man ved at færdiggøre forhandlingerne om EU’s østudvidelse. Så statsminister Anders Fogh Rasmussen forhandlede med ti østeuropæiske lande om deres optagelse i EU. Det lykkedes, og man besluttede udvidelsen på et møde i København i december 2002.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Det er nu 8. gang, Danmark overtager formandskabet i EU. Tre af gangene har Danmark faktisk skiftet regering under formandskabet. Så de ministre og statsministre, der havde forberedt sig på at skulle lede alle møderne i EU, forsvandt, og så kom der en ny regering til, som ikke havde forberedt sig og pludselig havde en rolle, hvor de skulle lede EU-arbejdet uden forberedelse. Det var lidt op ad bakke, men det gik.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Når ministre tager til møder i EU, skal de kunne tale på deres eget modersmål. Derfor er der 24 officielle sprog i EU. Hvorfor ikke 27, når der er 27 medlemslande? Nogle lande har de samme sprog. I Tyskland og Østrig taler de tysk, og i Cypern og Grækenland taler de græsk.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Når der er møde i Danmark, er det ministrene, der bestemmer, hvad der skal spises. Ved det første møde i Aarhus var idéen, at man skulle have mad fra Danmark, men også Færøerne og Grønland. Nogle prøvespiser menuen for at se, om den går an, men forretten fra Færøerne var for salt, så den blev afvist, og man måtte finde på en anden forret.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix

- Hvis vi kigger på kalenderen, som den ser ud nu, så skal der være mindst 200 ministermøder og embedsmandsmøder, når man lægger dem sammen. Hvis man regner alle aktiviteter ud, kommer vi måske op på flere end 2000 møder, der skal holdes i Danmark og Bruxelles, Strasbourg, Luxembourg og andre steder.
.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Når der er topmøde i EU, hvor stats- og regeringscheferne mødes, så er det ikke Mette Frederiksen, der er formand, men formanden for det europæiske råd, der hedder Antonio Costa. Alligevel spiller Mette Frederiksen en rolle, for hun fungerer som en slags højre hånd for Costa, og sætter de danske ministre i gang med at gennemføre det, som stats- og regeringscheferne er blevet enige om.
Fogh skulle samle Europa – nu skal Mette Frederiksen forhindre, at EU splittes
Foto: Ritzau Scanpix Shakh Aivazov/AP/Ritzau Scanpix
Story af: Vibeke Mikkelsen Hansen (vimi@dr.dk)