De frivillige i Hjemmeværnet er ikke kun med til at dirigere trafikken ved cykelløb og dyrskuer.
De har med tiden fået mange forskellige opgaver.
Men hvilke? Test din viden her.
Hjemmeværnet hjælper Forsvaret, politiet og
andre myndigheder.
Hvor mange timer brugte
de frivillige samlet i 2022?
Hjemmeværnets cirka 13.700 aktive soldater brugte i 2022 samlet 2,3 millioner timer.
Det svarer til cirka 170 timer per soldat.
Hjemmeværnet var i aktion, da amerikanske skibe sidste år ankom til havnene i Aarhus og Esbjerg.
Hvad indeholdt skibene?
Skibene skulle aflaste militært materiale og køretøjer, der skulle videre til Natos østlige flanke i Østeuropa
Soldater fra Hjemmeværnet blev
i 2008 for første gang sendt til Afghanistan.
Hvad skulle de der?
Foto: Stringer/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Hjemmeværnet drog i 2008 til Afghanistan for at bevogte de danske militærlejre i Helmand-provinsen. Hjemmeværnet har også siden hjulpet med rådgivningsbistand til den afghanske regering.
Hjemmeværnet på Bornholm er udstyret med pansrede mandskabsvogne.
Hvad kaldes køretøjerne?
De pansrede mandskabsvogne på Bornholm kaldes Piranhaer. Hjemmeværnet bruger dem til at køre medicin og mad ud, hvis sne lukker øens veje.
Hjemmeværnet er lige nu indsat i et land på Balkan. Hvilket?
Hjemmeværnet overtog i 2023 bevogtnings-opgaven for NATO-styrken i Kosovo fra Hæren.
Flyverhjemmeværnet har flere år i træk været indsat ved Middelhavet.
Hvad hjælper de med her?
Foto:Antonio Sempere/AP/Ritzau Scanpix
Flyverhjemmeværnet hjælper EU’s grænseagentur Frontex med at overvåge Europas ydre grænser og bekæmpe kriminalitet - blandt andet menneskesmugling. De hjælper også migranter i nød.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
SSR er Hjemmværnets specialenhed. Ansøgere skal leve op til flere fysiske krav. Hvor lang tid har de til at løbe 2,6 kilometer?
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
12 minutter er den tid, ansøgere til SSR-patruljen skal kunne løbe 2,6 kilometer på.
De skal også kunne dykke 15 meter og gå to marcher på 20-kilometer på tid. Den frivillige specialenhed hjælper blandt andet Jægerkorpset og Frømandskorpset.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I oktober 2023 var Hjemmeværnet indsat flere steder herhjemme.
Hvad var årsagen?
Da dele af Danmark blev ramt af stormflod 20. og 21. oktober hjalp Hjemmeværnet med sandsække, afspærringer og med at evakuere oversvømmede områder.
Foto og video fra dokumentaren: 'Frivillige i Front' og DR's arkiv. Kilder: Hjemmeværnet og DR's nyhedsdækning
Story af: Thomas Prakash (tpra@dr.dk)
Skolelederen Maja og lægen Michael lægger begge timer i Hjemmeværnet. Følg deres arbejde som "Frivillige i front" her