Hvem er Wagner- gruppen?
Putins lejehær
Foto: Scanpix
Billeder fra 2015, hvor Wagner-gruppen støttede separatisterne i Donbass
Tryk videre
Lørdag aften trak den russiske lejehær Wagner-gruppen sig ud af storbyen Rostov – mens befolkningen hujede, som var de superstjerner. Forud gik 24 timers højspændt drama om magten i Rusland.
Det er langt fra første gang, Wagner-gruppen har gjort opmærksom på sig selv. De har tidligere trukket et brutalt og blodigt spor efter sig i både Mellemøsten og på det afrikanske kontinent. Men hvem er Wagner-gruppen egentlig?
Den Centralafrikanske Republik
Det her er den tidligere russiske efterretningsagent Dmitrij Utkin.
Det er hans kodenavn, 'Wagner', der har lagt navn til gruppen.
- Da han var i den russiske hær, blev han kaldt 'Wagner', fordi han er stor fan af Hitler og elsker nazisymbolik. Hans tatoveringer er blandt andet inspireret af Det Tredje Rige.
RUSLAN LEVJEV
Internet-aktivist
Utkins brutale ydre er på mange måder personificeringen af Wagner-gruppens brutalitet. Her ses personer, der er identificeret som Wagner-soldater, banke lokale i Den Centralafrikanske Republik. Senere skyder de også en person.
- Han sagde, at jeg skulle lægge mig ned. Da jeg nægtede, slog han mig.
Kvinde, der angiveligt er blevet voldtaget af Wagner-tropper
- Så kom tre eller fire andre mænd ind. De skiftedes til at voldtage mig.
Foto:: Russian Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Wagner-gruppen har været til stede i en lang række lande, der har Ruslands interesse. Vladimir Putin har nægtet ethvert kendskab til gruppen.
- De repræsenterer ikke den russiske stat og er heller ikke betalt af den russiske stat.
VLADIMIR PUTIN
Adspurgt om Wagner-soldater i Libyen
Lande med bekræftet tilstedeværelse af
Wagner-soldater
Putins påstand modsiges af både danske og internationale eksperter. Og også af den tidligere Wagner-soldat Marat Gabidulin. Han er den første veteran fra Wagner-gruppen, der fortæller om sin tid som lejesoldat.
Marat i Palmyra, Syrien
- Der var ingen, der stillede spørgsmål til firmaets juridiske status. Vi vidste, at det ikke var hæren, og vi vidste, at det ikke ligefrem var lovligt.
MARAT GABIDULIN
Tidligere Wagner-soldat
Gruppen får mad, tøj og udstyr af den russiske regering, og mange Wagner-rekrutter kommer fra den russiske reserve. Det er endda det russiske forsvarsministerium, der står for logistikken, når gruppen skal frem og tilbage mellem krigszoner.
Marat Gabidulin
Wagner-gruppen har senest kæmpet side om side med den officielle russiske hær i Ukraine. Under invasionen har gruppens nuværende leder, Jevgenij Prigozjin, flere gange kritiseret det russiske forsvar for ikke at levere ammunition.
- Sjojgu! Gerasimov! Hvor fanden er mine forsyninger?
JEVGENIJ PRIGOZJIN
Leder af Wagner-gruppen
23. juni beskyldte Prigozjin så Rusland for at have udført et missilangreb på Wagner-soldater. Kort efter krydsede lejehæren grænsen til Rusland og belejrede Rostok. Her forlangte de at tale med Ruslands forsvarsminister og hærchef. Ellers ville de drage mod Moskva.
Wagner-gruppen fik ikke deres krav opfyldt. Men efter forhandlinger - med Belarus' præsident som mellemmand -endte dramaet dog inden, at Wagner-gruppen nåede helt frem til Moska.
Wagner-gruppen trak sig fredeligt tilbage fra Rostov, og gruppens leder, Prigozjin, kan fremover bo i Belarus. Flere eksperter siger dog, at han stadig risikerer at blive "skaffet af vejen".
Den russiske oligark, Jevgenij Prigosjin, blev også kaldt 'Putins Kok'. Hvem er han?