Sådan virker CO2-lagring
Skal vi bo på CO2?
Tryk videre
Mennesker har hevet kul, olie og gas op af jorden i hundredevis af år.

Det har gjort Jordens CO2 - balance skæv. Og det påvirker Jordens klima negativt.
Og klimauret tikker!

For CO2 lægger sig som en dyne om Jorden og får temperaturen til at stige.
Men måske er der en løsning på vej - CO2-fangst og lagring - også kaldet CCS.

Det går ud på at fjerne CO2 fra luften og begrave den dybt under os.

Det er der store planer om at gøre i Danmark.
Man kan "fange" CO2 fra luften på mange måder.

En af metoderne hedder direct air capture.
Det går ud på, at store anlæg suger luft gennem et kemisk filter, som fanger CO2-molekylerne fra luften.
Man kan også indfange CO2 ved at opsamle røgen fra kraftværker og fabrikker.

Røgen kan nemlig renses for CO2.

Det gør man ved at hælde en kemisk væske ned over røgen.
Den kemiske væske binder CO2-molekylerne i røgen til sig.

Den væske fordamper man så - og så får man ren CO2, der kan lagres på tanke, så det ikke suser ud i atmosfæren.
Ved biogasanlæg - hvor man laver energi og varme af gas fra affald og møg fra grise og andre dyr - kan man anvende den samme kemiske metode.

Også her kan man altså indfange CO2.
Når man har fanget CO2, så er næste skridt at lagre det.

Det kan man gøre ved at pumpe det dybt ned i undergrunden.
CO2 skal pumpes mindst 800 meter ned, hvor trykket får gassen til at ændre form til væske.
Som væske fylder CO2 langt mindre.

Og der er plads til at lagre masser af den i Danmarks undergrund, der indeholder sandsten med hulrum, hvor CO2-væsken kan ligge.
Som væske fylder C02en langt mindre.

Og der er plads til lagre masser af den i Danmarks undergrund, der indeholder sandsten med hulrum, hvor C02en kan være.
Myndighederne har store planer om at lagre CO2 i Danmarks undergrund i fremtiden.

Men planerne har skabt frygt og splittelse i lokalbefolkninger.
Foto: Mads Bo Nielsen. Grafik: Mards Orgstrup Nieslen.
Story af: Christian Klein, Camilla Stage
Det kan du få meget mere at vide om i DR's nye klimaprogram..