Tryk videre
Hvorfor spredes disinformation i Danmark?
Mørklagt
Tryk videre
SØREN LIBORIUS
Chefkonsulent, EU's fælles udenrigstjeneste
- Disinformation er en langsigtet kampagne. Det er den der dråbe, der hele tiden kommer hver dag. Man skal nok være ærlig og sige, at vi bliver alle sammen påvirket.
I de seneste uger har DR - og de nordiske tv-stationer - afsløret, hvordan Rusland spionerer både til lands og til vands. Men det er ikke alt. For Rusland arbejder også systematisk med at sprede falske, misledende informationer.
Et stort netværk af personer spreder ifølge eksperter denne disinformation i Danmark og de andre nordiske lande. Både på sociale medier, gennem medier og fysisk, eksempelvis til demonstrationer.
- Et eksempel er under coronaepidemien, hvor rigtig meget fra russiske statsmedier blev sendt til europæiske offentligheder. Det havde til hensigt at manipulere den måde, vi så på vaccine og på sundhedstiltag. Det var for at undergrave tilliden.
Det kan være artikler som disse, der er publiceret på hjemmesiden ‘Independent North’, som er en del af en russisk påvirkningsoperation. Her skrives blandt andet om coronavacciner, men også om dansk våbenstøtte til Ukraine og Sverige og Finlands optagelse i Nato.
- Et andet eksempel er Ruslands krig mod Ukraine, hvor man prøver at få Ukraine til at fremstå som skyldige. At de er neonazister. Og at det er dem, der har lavet numre i for eksempel Butja, Mariupol, i Kharkiv og andre steder.
Disse budskaber er også blevet spredt via en lang række falske demonstrationer i Europa – fra Paris og Bruxelles til Haag og Madrid. Afsenderen bag de falske demonstrationer er ifølge eksperter en russisk efterretningstjeneste, der også spreder indholdet på Facebook og Youtube.
Nogen spreder bevidst informationerne, eksempelvis hjemmesiden Independent North. Men andre er ikke er klar over, at de sender falske informationer videre i det danske samfund.
Moskva
- Der er ret meget indhold, som kommer gennem sociale medier, hvor dem, der måske ønsker at undergrave vores samfund, spreder budskaber, som bliver samlet op. De bliver spredt, uden at man måske i virkeligheden ved, at der er tale om falsk information.
- Den spredning, man så bidrager til, forstærker nogle budskaber, som måske er marginale, og får dem til at se ud som om, at det er virkelige vigtige mainstream-holdninger.
Er det nyt, at der spredes disinformation?
- Desværre er det ikke nyt. Det nye er, at med sociale medier og elektroniske platform alle steder, så er hastigheden og den bredde, man kan nå ud, voldsomt forøget i forhold til tidligere, hvor det skulle være radio, aviser og den slags.
Foto: Gavriil Grigorov/AP/Ritzau Scanpix
Hvad vil Rusland opnå ved at sprede disinformation?
- Formålet kan dels være at få undergravet den tillid, som borgere har til myndighederne. Det kan også være at undergrave den tillid, som borgere har til kvalitetsjournalistik.
- Og så kan det også være at sørge for at få støtte til de påstande, man selv har. For eksempel at Rusland ikke har nogen skyld i krigen i Ukraine.
Disinformation er ikke noget nyt. I 2019 dukkede et mystisk brev, der skulle splitte Danmark, Grønland og USA, op.
Men hvem står bag brevet?
Grafik: Lise Grønvald Nielsen og Mads Hougaard
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)