Der kan være miner i vandet - alligevel forsøger Serhiy og familien at nyde sommeren
Krigen i Ukraine
Tryk videre
Det er måske svært at tro det. For det ligner langt fra de billeder af et land i krig, som vi er vant til at se fra Ukraine. Men billedet her er faktisk fra havnebyen Odesa.
Sommervarmen skelner ikke mellem krig og fred - måske til ukrainernes held. For måske er det netop et sted som her, at folk har brug for en is og en pause.
Serhiy Gorban
Chauffør
- Det er altid rart at være tæt på havet. Der er underholdning for børn og is.
Serhiy Gorban og hans familie er flygtet fra Oleshki Sands-området i det sydlige Ukraine. Et område, der lige nu er besat af russerne. I Odesa har familien fundet ro.
Serhiy Gorban
Chauffør
- Vi flygtede, fordi det er meget svært at leve side om side med russiske soldater. Her er der meget fredeligt.
Egentlig må man ikke bade i vandet her ved stranden i Odesa. Myndighederne har forbudt det. For der kan være miner i havet.
Under overfladen lurer også risikoen for, at badevandet kan være forurenet, efter Kakhovka-dæmningen blev sprængt i luften tilbage i juni. Men badeforbuddet holder ikke ukrainerne tilbage.
Serhiy Gorban
Chauffør
- De tillader det ikke, men folk bader alligevel. Måske går vi også i.
Ikke langt fra vandkanten er der også andre muligheder for at blive kølet ned.
Der er nemlig blevet åbnet et badeland, hvor ukrainerne kan få sig en billig dukkert.
Vasilij Voloshynov
Parkejer
- Folk mangler penge på grund af krigen i landet. Her får folk muligheden for at slappe af på budget.
Ukrainere flokkes her for at koble af. Men ud over håndklæder og solcreme bærer badegæsterne også rundt på tunge historier om at bo i et krigsramt land.
Olena Bogdanova viser på sin telefon billeder af den lejlighed, som hendes søn og børnebørn boede i Irpin. Den er blevet skudt i stykker af en kampvogn.
Olena Bogdanova
Tandlæge
- Børnene har set meget og er gået meget igennem. Vi vil gerne distrahere dem lidt fra det.
Tilbage ved stranden håber Serhiy Gorbans niece også, at krigen snart vil være fortid.
Elisa Gorban
- Jeg håber, at krigen snart er slut, og at min by ikke længere skal lide under besættere. Jeg vil gerne hjem snart.
Og indtil da har Serhiy Gorban og familien besluttet sig for at tage en dukkert i vandet trods risikoen at støde på en mine eller for at svømme i forurenet vand.
Serhiy Gorban
Chauffør
- Det her er det mindste af de problemer, som folk kæmper med.
Mens ukrainerne i Odesa nyder varmen, oplever mange andre lande ekstremt vejr og varmerekorder.