Industrierne i Amazonas truer de lokales hverdag og helbred
Forurening i Amazonas-regnskoven
Tryk videre
- Når der falder metal ned fra de lastbiler, der kører forbi, så bliver det blandet med regnen, og når folk så vader rundt i det, bliver de syge. Mine børn lider derfor af kløe og hudproblemer. Så vi overlever. Vi lever ikke længere, vi overlever.
MARIA SANTOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
Kusinerne Maria Santos og Maria Anjos bor i den brasilianske by Barcarena i Amazonas-regnskoven. De har boet der hele deres liv, men nu er deres hverdag blevet truet:
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
MARIA ANJOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
- Forureningerne er meget ekstreme. Både i luften og i vandet. Det er meget skadeligt.
De er nemlig blevet naboer til flere industrivirksomheder, som udvinder råmateriale i området. De industrielle interesser i regnskoven truer både miljøet og det oprindelige folks helbred:
- Det eneste, som virksomhederne har efterladt os med, er forurening. De bragte intet godt med sig.
MARIA SANTOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
Kusinerne er en del af det indfødte samfund kaldet Acui. Det består af omkring 60 familier og er gået i arv gennem fem generationer.
Før industrierne kom til regnskoven, kunne lokalsamfundet fiske og drikke vand direkte fra floderne. Nu fortæller de, at deres eneste kilde til drikkevand er blevet så forurenet med aluminium, at de alle er blevet ramt af sygdom:
- Vi fik lavet en hår- og blodprøve, og vi fandt ud af, at alle i samfundet er syge. Det ses i vores blod, og vi ser hår, som falder ud. Det gør ondt.
MARIA SANTOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
Her er af de mange lokale, der har kunnet mærke forureningernes konsekvenser på egen krop:
Hun fortæller, at hendes fødder er blevet ekstremt hævet og har fået flere åbne sår på grund af forureningerne i området.
Floderne i området er forurenet med blandt andet tungmetaller, olieudslip og aluminium fra industrierne. Samfundet har forsøgt at råbe højt om de daglige udfordringer, som forureningerne medfører, men uden held.
Det er dog ikke kun vandet i regnskoven, som bliver forurenet. Kusinerne fortæller, at industrierne også forurener jorden og luften. De fortæller, at industrierne frigiver en masse røg i området. Det påvirker det landbrug, som samfundet har levet af at dyrke og sælge:
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
MARIA ANJOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
- I vores samfund havde vi rigtig mange græskar, kokosnødder, bananer og citroner, men på grund af forureningen, så falder for eksempel vores kokosnødder, når de har en alt for lille størrelse.
Ifølge lokalsamfundet, har industrierne i området også været skyld i, at børnene ikke kom i skole i et helt år. Det skyldes, at den vej, der fører ind til fællesskabet, blev beskadiget af industrierne:
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
MARIA ANJOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
- Førhen havde vi ikke nogle problemer med vores vej. Det var en god vej, og bussen ville komme og hente børnene, men med ankomsten af virksomhederne, så blev vores vej helt ødelagt.
Samfundet fremviste dette kort som viser, hvor stort et areal de tidligere boede på. Det kan ses på den optegnede grønne linje, som er markeret på kortet. De fortæller, at de nu er blevet fordrevet ud på et meget mindre areal, som er markeret med orange.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
MARIA ANJOS
Beboer i Amazonas-regnskoven
- Det ser ud til, at vores samfund ikke bliver anerkendt. Hvorfor? Fordi virksomheden giver dem profit, og det gør vi ikke. Vi vil kæmpe for vores rettigheder og vores territorium.
En af de største virksomheder i området, er aluminium producenten Norsk Hydro, som har været i søgelyset for forurening i Barcarena adskillige gange. 11.000 brasilianske familier har sammen sagsøgt Norsk Hydro på grund af forureningen.
Og den. 13 maj blev virksomheden dømt til at betale over 100 millioner norske kroner på grund af drivhusgasemissioner i lokalsamfundet Barcarena, hvor Acui-samfund også bor.

Hydro er dog meget uenig i afgørelsen og vil anke sagen.
Foto: Fredrik Hagen/AFP/Ritzau Scanpix
Selvom der er talrige eksempler på oprindelige folk i Amazonas, som bliver fordrevet eller mister livet i konflikterne om brugen af ​​jord og ressourcer, så nægter Acui-samfundet at flytte ind til byerne:
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
MARIA Santos
Beboer i Amazonas-regnskoven
- Dette er et godt sted. Der er ingen stoffer eller prostitution her. Hvis du tager ind til byen, så ser børnene stoffer og prostitution på gaderne. Her lever børnene frit. De tager brusebad på gaden. De spiller bold. Her kan vi lade vores dør stå åben uden at være bange for, at nogen stjæler fra os.
DR har taget kontakt til Norsk Hydro, der driver deres arbejde i Barcarena‐området, og forelagt dem den kritik, som Acui‐samfundet retter mod industrierne:

- Vores arbejde i Brasilien har efterladt aftryk på både klimaet og miljøet. Vi ser det som vores ansvar, at minimere disse aftryk og arbejde på den mest bæredygtige måde, samtidig med, at vi genererer værdi til samfundet. Vi har ikke modtaget eller registreret beretningerne om utilfredshed fra Acui-samfundet, og vi genkender ikke de specifikke beskyldninger. Hydro overholder alle tilladelser og licenser i deres arbejde.
Foto: Mauricio Lima/AFP/Ritzau Scanpix
Klimaforandringerne påvirker ikke kun hverdagen for folket i Amazonasregnskoven. Lige nu oplever Brasilien også de værste oversvømmelser i landets historie, hvilket også skyldes klimaændringer:
Foto: Wesley Santos/Reuters/Ritzau Scanpix
Se de store boulevarder, der er blevet forvandlet til floder her:
Story af: Mana Barvar (Barv@dr.dk)