Josefine blev sendt i almindelig folkeskole – 11 år senere sidder sporene stadig i hende
Inklusion
Tryk videre
- Jeg var mega ked af det og frustreret og stresset. Det var alt sammen på én gang, det var så forfærdeligt. Jeg kunne slet ikke have at gå der.
JOSEFINE BADEN HAAGENSEN
Skoleelev, 17 år
Når 17-årige Josefine Baden Haagensen i dag tænker tilbage på sine første skoleår, dukker der ikke mange gode minder op. Josefine har diagnosen infantil autisme og gik fra 0. til 2. klasse i almindelig folkeskole.
- Jeg synes ikke, det var sjovt at stå op og tage i skole. Jeg talte mega grimt, og jeg var mega meget på væggene, fordi jeg følte mig så utilpas.
Josefine følte ikke, at der var plads til hende i folkeskolen. Men nu vil kommunerne igen skrue op for inklusionen, så flere børn med særlige behov kan rummes i folkeskolen. Det møder dog kritik fra flere organisationer, for sporene fra tidligere skræmmer.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Josefines forløb i folkeskolen er netop et eksempel på, hvordan inklusion i nogle tilfælde mislykkes. At være i et klasselokale med 32 elever stressede i høj grad Josefine og fik konsekvenser for hende, som hun allerede som 9-årig kunne fortælle om, da DR besøgte hende i 2017.
- Jeg bider mig i læben. Engang havde jeg et sår helt herned til, fordi min skole var så irriterende.
Video fra 2017
På sidelinjen stod Josefines mor Christina Haagensen. Hun følte sig dengang magtesløs i situationen og har ligesom sin datter heller ikke meget positivt at sige om forsøget på at inkludere Josefine i folkeskolen.
- Josefine var ikke inkluderet. Hun var i en inklusion, men hun var ekskluderet. Og det præger hende jo den dag i dag.
I 3. klasse blev Josefine efter længere tids tovtrækkeri med kommunen flyttet til en skole, der var specialiseret i at tage sig af børn med autisme. I dag går hun i 10. klasse på en behandlingsskole med tilknyttet landbrug. Her er der kun to elever i klassen, ro og rummelighed omkring Josefine.
- Vi er en stor familie - uanset hvor svært du har det, om du ikke kan snakke ordentligt, eller du har kontaktproblemer eller et eller andet, så vi er én stor familie, der har plads til alle.
Både Josefine og hendes mor oplever dog, at Josefines første skoleår i den almene folkeskole har sat spor i hende, som stadig påvirker hende i dag.
- Fordi jeg ikke har lært grundtingene, da jeg var lille, fordi det gik så galt i min skole, er jeg blevet sat så langt tilbage, at jeg bare er begyndt at give op på skolen, fordi jeg ikke fik det hjælp, jeg skulle have. Og det er så irriterende, når jeg vil have en uddannelse, at jeg så ikke kan, fordi jeg er blevet sat tilbage skolemæssigt.
Josefine har dog ikke givet helt op på uddannelsesdrømmene. Hun drømmer om at starte på landbrugsskole, og hun har været glad for den støtte, hun har fået i sine år på specialskole.
- Jeg har nydt alle de år, jeg har gået på sådan nogle skoler, og jeg synes, det har været mega hyggeligt. Det kan godt være, at der er nogen, der har det sværere, og man bliver lidt irriteret på dem, men alle skal jo være der. Der skal være plads til alle. Det er der ikke i en folkeskole.
Josefines mor Christina Haagensen er enig med sin datter i, at den almene folkeskole ikke kan rumme alle børn. Og hvis man alligevel vil forsøge igen at sætte gang i inklusionen, så mener hun, at det kræver store ændringer ude på folkeskolerne.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
- Hvis vi skal tænke inklusion, så skal vi tænke vores skole om. Vi skal ikke tænke, at de her børn skal ind i dén ramme. Vi skal tænke, at rammen skal laves til børnene.
DR har rakt ud til Lejre Kommune, hvor Josefine har gået i folkeskole, for en kommentar om hendes sag.
Vicekommunaldirektør i Lejre Kommune Tina Lykkegaard Marker skriver til DR:
- Jeg er ked af at høre Josefines beretning. Jeg kan ikke kommentere på den, da det er en personsag. Men jeg vil gerne understrege, at vi i Lejre Kommune altid bestræber os på at møde børnene ud fra den enkeltes behov og ressourcer.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Det er forsøgt før at inkludere flere børn i folkeskolen. Men inklusion 1.0 i skolen gik galt. Nu er organisationer lamslået over, at der kommer en 2´er...
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rie Lund/DR
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk),
Anne Pallesen og Niklas Møller Jørgensen