Børnene, der forsvandt
Det store adoptionstyveri
Tryk videre
- I løbet af de 7-8 måneder, hvor vi var på det børnehjem, der kom der altid to hvide mænd. Det var pudsigt, at jeg ikke var bange. For hver gang de hvide mænd kom, så forsvandt der nogle børn.
KUMAR CHANDRA KRISTIANSEN
Da Kumar Chandra Kristiansen var syv år, blev han og hans lillesøster Kala sendt på børnehjem i Chennai i Indien. Forældrene var blevet skilt, moren var fattig, og at beholde børnene var ikke en mulighed.
Men på børnehjemmet ville børnene have det godt. Og få en uddannelse. Og kunne komme tilbage til moren, når hun kom på fode igen. Det fortæller moren, at hun fik at vide af børnehjemslederen, pastor George.
Men det sidste skete ikke.
For en dag var det Kala og Kumars tur. De blev hentet af de hvide mænd, der besøgte børnehjemmet, og bortadopteret til Danmark.
I Danmark fik børnene det godt og faldt til hos adoptivforældrene. Anderledes gik det for moren, Kamala, i Indien. For hende fik den ufrivillige bortadoption voldsomme konsekvenser.
- Efter at alt håb var slukket, besluttede jeg mig for at begå selvmord. Da mit tredje barn var et halvt år gammel, forsøgte jeg at begå selvmord og mistede en arm. Jeg gjorde det, fordi de havde snydt mig og sendt mine to børn væk uden min tilladelse.
KAMALA
Biologisk mor til Kumar og Kala
Kumar anede intet om morens desperation. Han troede, hun havde givet tilladelse til adoptionen. Men han savnede hende, og derfor besluttede han sig for – med sin adoptivfars hjælp - at skrive til hende.
- Mami. Jeg håber, du har det fint. Kala og Kumar har det fint her. Mami og Daddy er en stor mand, og mami er en stor dame.
Skriv et brev til Kumar nu, når jeg har skrevet et brev til dig. Hvis du venter lidt, vil jeg gerne skrive til dig i dag. Kala er også blevet stor.
Men Kumars mor modtog aldrig brevet, som adoptivfaren afleverede til adoptionsbureauet.
Først som voksen gjorde Kumar et nyt forsøg på at kontakte sin biologiske mor. Han tog afsted. Rejste til Indien, til Chennai, til børnehjemmet.
Fra børnehjemmet fandt han togstationen, hvor han som barn flere gange var løbet hen for at hoppe på tog, når han stak af for at prøve at finde hjem til sin mor.
- Så vi starter simpelthen vores tur fra børnehjemmet, går hen til togstationen og hopper på et tog. Indtil jeg rammer et område, hvor jeg kan mærke … det er her omkring, jeg mindes, at jeg er sprunget af.
Til sidst lykkedes det Kumar at finde sin mor. Han fortalte det til Kala, som skyndte sig at rejse til Indien for at mødes med dem begge.
- På det tidspunkt troede både Kumar og jeg, at vi blev adopteret, fordi hun var fattig og ikke havde mulighed for at forsørge os. Men det viser sig at være noget helt, helt andet.
KALA CHANDRA KRISTIANSEN
KALA CHANDRA KRISTIANSEN
Moren, Kamala, fortæller, Kumar og Kala, hvad der er sket. At hun aldrig gav dem fra sig. At de blev fjernet fra hende. Og at hun sagsøgte børnehjemslederen pastor George, uden held. Og at savnet efter børnene til sidst var så stort, at hun ikke kunne holde til det længere.
- Jeg holdt min lille baby i favnen og sprang ud foran et tog. Jeg mistede en arm og tabte min datter, men vi overlevede begge.
Men selvom både Kumar og Kala havde ondt af moren, kunne de ikke helt tro hende. Ikke det hele, i hvert fald. At Kumar og Kala var blevet franarret hende, for eksempel.
- Det var en forfærdelig historie. Det var forfærdeligt for hende at miste to børn. Og så på den måde at man har udnyttet et fattigt meneske. Men jeg havde meget, meget svært ved at tro på hele historien.
Kumar og Kala undersøgte derfor ikke deres biologiske mors påstande yderligere. Men efter mere end 20 år skete der pludselig noget nyt.
For tidligere i år afslørede DR, at mindst 10 børn fra Kumar og Kalas børnehjem, Madras Christian Children Home, var blevet franarret deres forældre af lederen, pastor George.
Dén information fik dem til at se morens fortælling i et helt andet lys. Hun havde haft ret i det hele, forstod Kumar og Kala pludselig.
- Det er alligevel et par og tyve år siden jeg tog til Indien og fandt hende. Der er så mange ting i hele den forbindelse, som går mig lidt på.
Siden det første besøg har Kumar besøgt Kamala flere gange. Både Kumar og Kala har jævnligt kontakt med hende over telefonen, ligesom de støtter hende økonomisk hver måned med penge til blandt andet husleje og medicin.
Det indiske børnehjem, Kala og Kumar kom fra, findes ikke mere., og børnehjemslederen pastor George lever ikke længere.
Hans efterladte er blevet forelagt de oplysninger, DR bringer frem, men har ikke ønsket at kommentere.
Mens Kumar, Kala og de andre børn fra børnehjemmet levede i Danmark, kæmpede deres biologiske mødre for at få dem hjem igen.
Én af dem forsøgte endda at få hjælp af en af Danmarks mest magtfulde mænd.
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Annegerd Lerche Kristiansen (agkr@dr.dk) Foto: Lisbeth Dilling og privat