Bliver Kina-
kritiske videoer
censureret?
TikTok
Tryk videre
Kilde: Mai Mercados tiktok
MAI MERCADO
De Konservative
- Spørgsmålet er om man kan tale kritisk om det kinesiske styre samtidig med at man står og lægger makeup. Det eksperiment skal vi nu forsøge. Vi skal tale om, hvordan Kina krænker menneskerettigheder
Mai Mercado fra De Konservative tester om TikTok censurerer hendes video, hvis hun udtaler sig kritisk om Kina. Det aftalte hun at gøre med vært Simon Stefanski efter sin medvirken i DR-podcasten Tiden.
Kilde: Mai Mercados tiktok
MAI MERCADO
De Konservative
- Jeg er på TikTok og gik med til at lave eksperimentet, fordi jeg synes, det var vedkommende. Der er set andre eksempler på, at TikTok censurerer. Og det vil jeg gerne være med til at undersøge.
Det kinesiske sociale medie TikTok er blevet kritiseret ad flere omgange. For at indsamle data om børn, overvåge journalister for at finde deres kilder og for at censurere indhold, der er kritisk over for Kina.

TikTok selv benægter kritikken om, at der skulle være censurregler på mediet.
Mai Mercado er ikke den eneste danske folketingspolitiker, der bruger mediet. Især under valgkampen blomstrede det op med videoer.
Mai Mercado har købt en helt ny telefon, som hun kalder sin TikTok-telefon. Den bruger hun udelukkende til TikTok for at adskille det fra sit arbejde som politiker.
MAI MERCADO
De Konservative
- Jeg bruger TikTok, fordi det stadig er en legitim platform. Den er ikke forbudt i nogen lande. I nogle lande har man valgt at lave retningslinjer. Beslutter de danske myndigheder at gøre det tilsvarende, så følger jeg dem allerede.
Mens TikTok er blevet forbudt for offentligt ansatte i flere lande – herunder Indien og USA samt i Frederiksberg Kommune – så er der ingen retningslinjer for danske politikere.
MAI MERCADO
De Konservative
-Måske skal der være retningslinjer for brugen af TikTok, når man er folkevalgt eller arbejder i den offentlige administration. I så fald skal det være myndighederne, der laver de anbefalinger og retningslinjer.
Fredag eftermiddag, et par dage efter Mai Mercado lagde kritikken, forklædt i en makeup tutorial, op på TikTok, har den fået 1.583 visninger. Der er ikke noget, der tyder på, at videoen er blevet censureret.
Kilde: Mai Mercados tiktok
MAI MERCADO
De Konservative
- Jeg kan se, at der er mindre rækkevidde. Der er færre, der ser videoen. Til gengæld har jeg et højere antal likes, end jeg plejer at have. Jeg tror, at podcasten har gjort, at flere er kommet ind og har set den. Men det ser også ud, som om den ikke kommer helt så bredt ud. Og det kan man jo undre sig over.
En ekspert mener, at TikTok er for klog til at hoppe i eksperimentets fælde. Og der er desuden langt større problemer ved mediet.
Grafik: Morten Fogde Christensen
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)