Kim og kollegerne vil have mere i lønposen til de lavest lønnede
Overenskomstforhandlinger
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
KIM OLESEN
Klargøringsmedarbejder, DSB og tillidsrepræsentant
- Det vigtigste for mig i de her overenskomstforhandlinger er, at vi får en markant hævelse af lønnen for de laveste lønnede.
Kim Olesen er ikke alene om at fokusere på løn. Det er et af de allervigtigste emner ved overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked, som blev skudt i gang i dag.
Efter et år med høj inflation er det blevet dyrere at købe ind, køre bil, tænde for radiatoren og meget andet. Men lønnen er ikke fulgt med.
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
KIM OLESEN
Klargøringsmedarbejder, DSB og tillidsrepræsentant
- Det betyder, at når vi skal ud at betale mad, betale husleje og alt det der, så er der ikke flere penge til for eksempel at sende børnene til fritidsaktiviteter.
- Jeg mærker det, når jeg går ned i supermarkedet og køber hakket oksekød. Det koster 10-20 kroner mere, end hvad jeg gav for et år siden. Jeg mærker det, når jeg skal købe gaver til børnebørnene. De bliver i hvert fald mindre og mindre. Sådan er det.
Men trods inflation lægger arbejdsgiverne ikke op til den store lønfest. De mener, at den store usikkerhed i verden, blandt andet fra krigen i Ukraine, gør det svært for virksomhederne at øge deres udgifter til løn.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
LARS SANDAHL SØRENSEN
Direktør, Dansk Industri, og forhandler
- Ingen af os havde forestillet os, at vi nu skal forhandle en overenskomst under en sådan krisesituation, mens der er krig her i Europa, godt to timers flyvning herfra.
Det ændrer dog ikke på, at Kim Olesen og kollegaerne, der føler sig kørt over af inflationen, vil have et lønløft, der kan mærkes.
KIM OLESEN
Klargøringsmedarbejder, DSB og tillidsrepræsentant
- Løn er rigtig, rigtig vigtigt. Vi har kollegaer, der går for 128 kroner i timen. Det er cirka 20.700 kroner om måneden, så der er jo ikke ret meget til overs, når man har betalt de ting, man skal betale.
Overenskomstforhandlingerne i år gælder samlet set løn og vilkår for flere end 600.000 danskere.
Arbejdsgiverne og arbejdstagerne har formelt set indtil 1. marts til at blive enige, men det plejer altid at tage længere tid. Og det ventes det ifølge eksperterne i særlig grad at gøre i år.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Topforhandler kalder forhandlinger, der kan afgøre millioner af danskeres løn, for 'de sværeste nogensinde'.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Story af: Mathias Stigsgaard (masg@dr.dk) og Albert Jonathan Nyeland