Kim Kliver var med til at finde den forsvundne 13-årige pige
Efterforskning
Tryk videre
KIM KLIVER
Politiinspektør
- Vi bliver følelsesladede. Vi vælger simpelthen at give hinanden krammere. På de fleste af os var der også en tåre, der løb ned ad kinden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, stod bag efterforskningen, da en 13-årig pige i april i år forsvandt, mens hun var ved at omdele aviser. I 'Året der gik' tænker han nu tilbage på en af de største sager fra året.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Søndag den 16. april stod en rørt Kim Kliver til pressemøde. Her fortalte han, at politiet netop havde fundet den 13-årige pige, der forsvandt halvandet døgn tidligere, i live.
- For ganske få minutter siden har vi meddelt hendes forældre, at vi har fundet hende i live. Vi har anholdt en 32-årig mand. Det giver vores pressemøde en lidt anden dimension.
Søndag,
16. april 2023
Egentlig havde han forberedt en anden og mere dyster melding til pressemødet. Men klokken 14.52 - otte minutter inden mødets start – skete der noget helt afgørende.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- En vagtchef kommer løbende - og er meget, meget tydelig i sit sprog. Han fortæller, at vi har fundet den 13-årige.
I over 30 timer havde politiet sat alle kræfter ind på at finde den 13-årige pige, der var forsvundet, mens hun var ude for at dele aviser ud i Kirkerup uden for Slagelse.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Der var ikke noget quick-fix her. Vi var nødt til at arbejde hårdt igennem.
Ikke kun politiet knoklede for at finde den 13-årige pige, fortæller Kim Kliver. Mange, som havde været i nærheden, da hun forsvandt, delte videomateriale, billeder og anden information med politiet.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
- Klokken tre om natten er vi ude for at hente noget videomateriale, som viser sig at være ret afgørende.
- Jeg har været i politiet i 40 år. Jeg har aldrig oplevet en så stor tilstrømning af informationer, som vi har gjort i den her sag.
Selvom Kim Kliver tidligere har været ansat i PET og Rejseholdet og stået bag flere store efterforskninger, så tænker han tilbage på politiets store arbejde i denne sag som noget helt særligt.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
- Det, sammenholdt med befolkningens store hjælp, gør, at man føler virkelig, at man har været med til at gøre en forskel den søndag.
Fra krimisager til en tur ud i rummet og endnu en sejr. Mød fire af årets hovedpersoner i 'Året der gik'.
Grafik: Sandra Bertelsen
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)