Er der, eller er der ikke DNA fra den tiltalte på Emilie Mengs bukser?
Kirkerup-sagen
Tryk videre
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Det har været en dag, som alene har handlet om DNA. Det har også været en dag, hvor fagtermer har fyldt rigtig, rigtig meget. Ord som haplogrupper, Y-kromosomer og alle mulige fagtermer, som jeg i hvert fald ikke tør kaste mig ud i.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Manden her, DNA-forskeren Eske Willerslev, og hans forskningsmetoder har i høj grad trukket opmærksomhed til sig i Retten i Næstved i dag. Han mener nemlig, at han har fundet DNA fra den tiltalte mand i Kirkerup-sagen på Emilie Mengs bukser.
- Det samarbejde, der har været mellem Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Eske Willerslev, har været pænt utraditionelt.
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Bukserne lå i en gul Netto-pose med andre ting i, der under politiets efterforskning blev fundet tæt ved Emilie Mengs lig i Regnemarks Bakke i 2016. Men hvorvidt den tiltalte faktisk kan kobles til Emilie Mengs jeans, er der opstået stor uenighed om blandt sagens forsvarer og anklager.
- For anklagemyndigheden er et DNA-spor i denne del af sagen ekstremt vigtigt. For den tiltalte nægter sig skyldig. Så alle de spor, de har i sagen, der kan lede hen mod den tiltalte, vil de gerne have frem i retten. Derfor er lige præcis det her par bukser, hvor de mener, at den tiltaltes DNA er på, afgørende. Helt afgørende.
I første omgang var det Retsgenetisk Institut, der undersøgte bukserne. Det er dem, der normalvis undersøger DNA-spor i straffesager. Men sporet endte blindt, da de kom frem til, at der slet ikke var noget brugbart DNA at finde på bukserne...
Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Først flere år efter de første undersøgelser besluttede politiet sig i 2020 for igen at tage et kig på bukserne, der blev fundet i Regnemarks Bakke og satte en ny aktør til at undersøge dem: Nemlig Center for Geogenetik på Københavns Universitet, hvor DNA-forsker Eske Willerslev kommer fra.
- Så er de (politiet red.) gået tilbage til beviserne og forsøgt at tænke ud af boksen og se, om man kunne gøre det på en anden måde. Også selvom den anden måde i denne her sag har været relativt utraditionel.
Retstegning: Jesper Andkjær/Ritzau Scanpix
Den tiltaltes forsvarer Karina Skou protesterede i retten i dag over, at Eske Willerslev skulle vidne. Hendes argument lød, at hans DNA-metoder aldrig før er blevet brugt i danske straffesager.
- Det er en bemærkelsesværdig metode, og det er også derfor, at den ikke har været brugt før. Når Eske Willerslev og hans kollegaer normalt bruger denne her metode, så er det i forhold til nedbrudt DNA på arkæologiske fund eller knogler, der er flere tusinde år gamle.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Da Eske Willerslev og hans kollegaer i 2020 kiggede på det nedbrudte DNA på bukserne, fandt de frem til en DNA-profil, som de mener matcher med enten den tiltalte eller hans nære mandlige slægtninge. Men spørger man Retsgenetisk Institut, taler den nye DNA-prøve imod, at det undersøgte materiale stammer fra den tiltalte. De forskellige resultater er dog helt naturlige ifølge Eske Willerslev.
- For de metoder, de bruger, er fuldstændig forskellige. I de gængse DNA-metoder skal man bruge nogle meget lange DNA-strenge, hvorimod de arbejder med nedbrudt DNA og kan klare sig med meget mindre DNA-strenge. Og så beregner de det også på en anden måde. Det er derfor, at de to resultater stikker – ja, i hver sin retning.
Den 33-årige tiltalte siger selv, at han ikke husker, at han har rørt ved de jeans, som blev fundet i Regnemarks Bakke i 2016. Han nægter sig skyldig i drabet på Emilie Meng.
Retstegning: Jesper Andkjær/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
At politiet overhovedet i sin tid valgte at inddrage Eske Willerslev og hans forskningsmetoder afslører også noget om karakteren af Emilie Meng-sagen.
- De (politiet red.) stod i mange, mange år uden en potentiel gerningsmand, og det siger også noget om, hvor meget de har forsøgt at udlede noget af de få spor, de små biologiske spor, der har været i sagen.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er fundet DNA fra den tiltalte på Emilie Mengs bukser, kan vi ikke få et entydigt svar på lige nu. For det er op til sagens dommere og nævninge at vurdere, hvordan de tolker de beviser, som anklageren i dag har lagt frem. Men det er formentlig ikke sidste gang, at Eske Willerslevs DNA-metoder bliver brugt herhjemme.
Retstegning: Jesper Andkjær/Ritzau Scanpix
- Ifølge anklageren er det her en metode, vi senere vil se meget mere til i danske straffesager. For retsgenetikken udvikles hele tiden i takt med den teknologiske udvikling. Om lige præcis denne her sag får konsekvenser for andre sager, det er for tidligt at vurdere endnu. Det kan tidligst vurderes, når retten har afsagt deres kendelse i sagen.
Politiet har også taget en anden utraditionel metode i brug under efterforskningen. Det skete i deres forsøg på at få en kvinde til at huske mere af, hvad hun så ved Regnemarks Bakke om morgenen efter Emilie Mengs forsvinden.
Foto: Ritzau Scanpix: Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix
Grafik: Sara Lillie Gornitzka
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)
og Katrine Bang Ramsbæk