- Skibet her, Ane Mærsk, har plads til over 16.000 containere. Så det er ikke det største skib, Mærsk har, men det er det nyeste, og den nyeste teknologi indenfor brændsel, der kommer til at drive hende her fremad.
’Ane Mærsk’ er det første containerskib i sin størrelse, der kan sejle på metanol. Det er et brændstof, der kan laves og forbrændes med meget mindre klimaforurening end traditionelt skibsbrændstof.
Ulsan, Sydkorea
PHILIP RÓIN
DR’s korrespondent i Asien
- En af udfordringerne ved at sejle sådan et skib her med metanol i stedet for konventionelt brændstof er, at du skal bruge dobbelt så meget metanol som fossilt brændstof for at få den samme kraft ud i propellerne her.
- For at få plads til alt det ekstra brændstof, der skal til, når man bruger metanol i stedet for fossilt brændstof, så har man gjort køb på nogle af containerne, og så har man ændret designet af skibet en smule.
Mærsk har bestilt i alt 25 skibe, der kan sejle med metanol. De bliver leveret i de kommende år og skal bidrage til, at rederiet i 2030 flytter hver fjerde container med metanol eller lignende CO2-besparende brændstof.
PHILIP RÓIN
DR’s korrespondent i Asien
- Så lige nu står jeg i bunden af skibet. Det er her, containerne kommer til at blive stablet op, cirka 16.000 af dem.
Containerfragt er blevet kaldt ”globaliseringens rygrad”, fordi den spiller så vigtig en rolle i verdenshandlen. Hver dag lastes der mere end fem millioner ton varer i containere.
Containerne er så populære, fordi de er billige og nemme at stable. Og ikke mindst rummelige.
I én tyvefodscontainer kan der for eksempel være cirka 50 køleskabe, 400 fladskærme, 4.000 par sko eller 48.000 bananer.
PHILIP RÓIN
DR’s korrespondent i Asien
- Udover at de her nye skibe kan sejle på metanol, så er der også sket det med dem, at skorstenen er sat om bagpå, og førerhuset er kommet op foran.
- Det, som Mærsk tidligere har været bekymret for, er, om man kunne få nok af det her metanol, så man kunne sejle med samme frekvens og samme hurtighed til nogenlunde samme pris, som man har gjort tidligere med de fossile brændstoffer.
Lige nu bliver der kun produceret metanol i små mængder. Men Mærsk har rejst verden rundt for at overtale firmaer til at investere i nye fabrikker, så de kan få nok metanol til deres flåde i fremtiden.
PHILIP RÓIN
DR’s korrespondent i Asien
- Det er ret specielt at få lov til at komme tæt på noget, der er så stort, som man normalt kun ser fra rigtig lang afstand. Hyundai-værftet her er verdens største værft, og lige nu er de i gang med at bygge mere end 30 skibe her rundt omkring.
- Med de her nye skibe er Mærsk førende indenfor shippingindustrien, men udfordringen er stadigvæk at få nok metanol til at hælde i tankene, så man kan opnå de klimabesparelser, som man håber at få ud af den her nye generation af skibe.
Hvorfor er det gået så langsomt med at omstille shipping til grønnere energi?
Få analysen her:
Story af: Mathias Stigsgaard (masg@dr.dk) og Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)