Krigsskibet her er en flydende by - lastet med kampfly
Nyt hangarskib
Tryk videre
Video: US Navy
LASSE LINDEGAARD
Reporter i DR Nyheder
- Det her fly er et, de fleste kender fra Top Gun. Det er nemlig det, Maverick flyver i Top Gun – et "super hornet". Det skal have afgang om lidt.
- Nu skal I se, hvor hurtigt det fly kan lande.
Forleden sejlede en ny type hangarskib forbi Danmark. Skibet, Gerald R. Ford, fungerer som base for over 70 amerikanske kampfly, helikoptere og transportfly. Dermed er det NATO-alliancens største militære muskel - og DR har været med ombord.
Foto: Terje Pedersen/AP/Ritzau Scanpix
LASSE LINDEGAARD
Reporter i DR Nyheder
- Gerald R. Ford er det største krigsskib i verden. Det er også det største krigsskib, der nogensinde er blevet bygget. Det koster 90 milliarder kroner – det svarer til hele det danske forsvarsbudget på 3 år.
Skibet er lige nu på sin jomfrurejse og har været i Oslo for at lave en øvelse med det norske forsvar.
Men eksperter mener, at besøget også er for at sende et signal til Rusland.
Nils Wang
Tidligere chef, Søværnet
Det er ganske enkelt en kolossal magtdemonstration. Vores område er blevet et vigtigt geostrategisk område efter Ruslands angreb på Ukraine sidste år.
Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
For besætningen på 4.600 mand udgør skibet også rammen for deres hverdag.
Derfor er der sørget for en basketballbane som besætningen kan bruge i pauserne - placeret blandt fly til milliarder af kroner.
LASSE LINDEGAARD
Reporter i DR Nyheder
- Så sidder de bare og skruer på de jægerfly, som om det er biler ved en brugtvognsforhandler. Det er helt vildt.
Faktisk er skibet en lille by for sig selv med læge, tandlæge, frisør, fitness - og over 100 kokke, som hver dag laver mere end 18.000 måltider til skibets ansatte.
MACKENZIE CULVER
Presseofficer på Gerald. R. Ford
- Lørdag er der altid pizza og wings.

- Hvordan smager maden her?

- Maden er fantastisk!
Og så bliver ingen på skibet snydt for deres daglige Starbucks-kaffe. Den kan nemlig købes i skibets café.
LASSE LINDEGAARD
Reporter i DR Nyheder
- Jeg vil gerne bestille en latte macchiato.

- Vil du have karamel i?

- Ja tak.
Amerikanerne afviser selv, at skibet er i Nordsøen for at provokere Rusland. Men den amerikanske ambassadør i Danmark erkender, at det sender et signal.
ALAN LEVANTHAL
USA's ambassadør i Danmark
- Jeg mener, at skibets størrelse og styrke reflekterer Natos styrke. Og det sender et vigtigt signal.
Se 21 Søndags indslag om det betydningsfulde krigsskib her.
Foto: Jan Macdomald
Story af: Caroline Sofie Gede (cged@dr.dk)