Skal dit barns lejrskoletur sløjfes? Lukker dit lokale teater? Skal der bygges nye skoler i din by?

Der lægges nu sidste hånd på kommunernes budgetter for 2024. Nogle steder er de endda færdige. Det er altså besluttet, hvor der skal spares og bruges mange millioner kroner til næste år.

Men hvordan bliver beslutningen egentlig truffet? Her finder du svar på syv spørgsmål om alt fra sparekataloger til hvorfor din kommune ikke bare kan hæve kommuneskatten, hvis de mangler penge.

Først laver forvaltningen - det er administrationen i kommunen, som har styr på alle regler - et forslag til et budget. Det viser, hvor mange penge, der er i kassen og hvor mange penge, der skal gå til de forskellige områder. Derefter kan politikerne diskutere, hvor der skal spares og omprioriteres.

Herefter giver for eksempel organisationer og borgere deres input til budgettet. Så ryger det tilbage til kommunalpolitikerne, som skal nå at blive enige om, hvordan pengene skal fordeles senest den 15. oktober.

Omkring totredjedel af pengene kommer fra borgerne. De betaler kommuneskat og grundværdi for deres bolig.

Resten kommer hovedsageligt fra et tilskud fra staten. Det kaldes bloktilskud.

Politikerne får af forvaltningen et sparekatalog. Det er en masse muligheder, hvor politikerne kan spare.

Det kan være: Vi kan spare x antal kroner ved at lukke x antal skoler.

Der er flere bud på, hvor man kan spare, end hvad der bliver gennemført.

Politikere kan ikke bruge penge, som de vil. Der er to rammer, de skal holde sig indenfor.
Servicerammen er et loft over, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på service. Det er velfærd som daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Anlægsrammen er loftet over, hvad kommunerne tilsammen må bruge på at bygge fx nye veje og skoler.

Rammerne har man, fordi staten vil have indblik i, hvor mange penge der bliver brugt i den del af den offentlige sektor.

KL, regeringen og Folketinget beslutter, hvor mange penge, der må bruges i kommunerne.

Hvis kommunerne tilsammen bruger mere, får de alle en økonomisk straf.

Du har måske hørt, at nogle kommuner ikke kan få enderne til at mødes, når de laver budget.

Men mange kommuner har faktisk ekstra penge på kistebunden - de må bare ikke bruge dem. Loftet over, hvor mange penge alle kommunerne samlet må bruge betyder, at kommuner ikke bare kan spendere løs.

Og så er der kommuner, der faktisk mangler penge, blandt andet på grund af inflationen.

Nogle overvejer at hæve kommuneskatten.

Men reglen er, at kommunernes skatter samlet set ikke må stige. Når en kommune sætter skatten op, skal den sættes tilsvarende ned i en anden kommune. Men det er svært at vide, hvad de andre kommuner gør.

Ja, det gør de i udligningssystemet. Det er et slags Robin Hood-system, hvor penge fra rige kommuner flyttes til fattige kommuner. Sådan har kommunerne nogenlunde lige muligheder for at levere service uanset, hvor man bor.

Ellers kunne der komme en situation, hvor rige kommuner har lav skat, men god service, fordi borgerne tjener meget og dermed betaler meget i kommuneskat, mens man i fattige kommuner har en høj skat, men kun middelmådig service, fordi borgerne har lave indtægter.

Det budget, som politikerne laver, er værd at følge lidt med i. Det afgør, hvor mange pædagoger, der er i dit barns børnehave eller om din by har en svømmehal. Det betyder mere for din hverdag end de beslutninger, der træffes på Christiansborg.