Støtte, sanktioner og stilhed – sådan har verden reageret på krigen i Ukraine
Ukraine
Tryk videre
Det er et år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og verdens lande har forholdt sig forskelligt - også undervejs.
Hør DR's korrespondenter verden over fortælle, hvordan holdningen og støtten til Ukraine har udviklet sig.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- USA advarede længe om, at Rusland var i gang med at forberede en invasion af Ukraine, som her et år efter har efterladt Ukraine, Europa og resten af verden i den værste krise siden 2. Verdenskrig. USA’s støtte begyndte i det begrænsede med deling af efterretning, træning og mindre militære midler.
USA
LILLIAN KRETZ
DR's korrespondent i USA
- Som præsident Biden selv har sagt, så var han fuld af beundring, men også overraskelse over, hvor hårdt og effektivt ukrainerne slog tilbage. Så den begrænsede hjælp har efterhånden udviklet sig til en fuld omfavnelse fra amerikansk side.
USA
MICHAEL REITER
DR's korrespondent i Tyskland
- I Tyskland var man op til krigens start overbevist om, at den kunne forhindres med diplomati. Kansler Scholz var ikke meget for at levere våben til Ukraine, for det stred mod Tysklands pacifistiske principper.
Tyskland
- Dem smed kansler Scholz over bord i en historisk tale, da krigen brød ud, og siden da har Tyskland altså leveret våben. For langsomt - er der nogen, der synes - men i Tyskland er der stadigvæk mange, der mener, at krigen skal løses ved forhandlingsbordet og ikke på slagmarken.
Tyskland
MADS KORSAGER
DR's forsvars-korrespondent
- Her i Danmark er der sket rigtig meget med våbenhjælp, siden krigen brød ud. Det kan man se både på værdien af de våben, der bliver sendt afsted, men også på størrelsen. I begyndelsen var det mindre raketter. Blandt andet sådan nogle panserværnsraketter, som den enkelte soldat sagtens selv kunne bære og affyre.
Danmark
- Men her for nylig. Ja, der så vi, hvordan det havde udviklet sig til, at Danmark simpelthen donerede hele hærens artilleri. Det vil sige nogle store militære kanoner, der står på ladet af en lastbil, og som kan skyde rigtig langt, og som kræver mange mennesker at betjene.
Danmark
TINNE HJERSING KNUDSEN
DR's korrespondent i Storbritannien
- Her i London har den største forandring, siden krigen i Ukraine begyndte, været bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Før krigen havde London en status som de rige russeres foretrukne hvidvask-hovedstad. Det var her, at oligarkerne i Putins inderkreds tog hen . Og briterne lukkede øjnene i årtier.
Storbritannien
- Det er der blevet slået hårdt ned på, og selvom kritikerne vil sige, at den britiske regering kun er halvvejs i mål med at stramme op på lovgivningen, så er der trods alt sket noget. Og når man tager rundt i London nu, så vil man finde store tomme palæer, der tilhører rige russere, der nu er underlagt strenge sanktioner.
Storbritannien
PHILIP ROIN
DR's korrespondent i Kina
- Her i Kina forholder man sig officielt neutralt til krigen i Ukraine, men samtidig kalder man det "den specielle militære operation", ligesom man gør i Rusland. Og overfor ens hjemlige publikum dækker man kun krigen fra den russiske side.
Kina
- Set fra den kinesiske regerings perspektiv, så er den her krig gået fra at være en krig mellem Rusland og Ukraine til i dag stort set udelukkende at handle om USA. Man mener, at USA er problemet og vil gerne positionere sig som et alternativ til den amerikansk-ledede verdensorden.
Kina
LOUISE BRODTHAGEN
DR's udsendte i Ukraine
-Her i Ukraine var chokket og frygten stor, da russiske soldater og kampvogne trillede ind over grænserne. Der er efterhånden ved at være lidt liv tilbage i nogle af de ukrainske byer, men frygten sidder her stadigvæk, fordi vi stadigvæk ser voldsomme missilangreb, der også koster civile livet.
Ukraine
- Et år efter den russiske invasion foregår mange ukrainerens hverdag stadigvæk i en beskyttelseskælder eller i en metro, som den jeg er på vej ind i nu. Troen på sejr er der. Man tror på, at russerne taber krigen, men man er også ved at være træt efter et år med russisk invasion.
Ukraine
- Her i Bruxelles havde både EU’s institutioner og EU’s medlemslande lige til det sidste håbet, at Rusland var så afhængig af eksport af olie og gas til EU, at det ville afholde russerne fra at invadere Ukraine.
Bruxelles
OLE RYBORG
DR's EU-korrespondent
- Men krigen kom, og den har forandret EU for altid. Rusland er nu en fjende, og EU-landene opruster. De har indført sanktioner over for Rusland, og de har nu sagt farvel til russisk olie og gas.
Bruxelles
Hvordan har Ukraine og Europa ændret sig det sidste år?
Du kan stille dit spørgsmål til Mads Korsager, Louise Brodthagen og Ole Ryborg her
Grafik: Morten Fogde og Nathalie Nystad
Story af: Albert Nyeland og Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)