Kræftbehandling i udlandet
Foto: Christian Michael Hansen
Tryk videre
"Tiden er altafgørende, men det er nogle hæslige dage."
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Alt skriger på, at jeg skal til London, for jeg vil gerne være rask. Samtidig er det ekstremt angstprovokerende, fordi jeg skal ligge i et fremmed land. Væk fra min familie.
I foråret får Heidi Pedersen konstateret tarmkræft for anden gang. Men ventetiden på Aarhus Universitetshospital er lang, og hun kan ikke blive opereret inden for fristen på to uger.
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Tiden fyldte alt! Fordi tilbage i 2021 var der også for lang ventetid.
Samtidig afslører DR, hvordan mere end 300 patienter med tarmkræft, som Heidi, ikke har fået den behandling, de har ret til, inden for tidsfristen. Tid, som kan være afgørende for, om en patient overlever.
De er heller ikke blevet korrekt informeret om muligheden for behandling i udlandet.
Regeringen indskærper, at patienterne har ret til at blive behandlet i udlandet, hvis ikke de kan få en operation i Danmark inden for tidsfristen.

Udmeldingen får betydning for Heidi, der bagefter får og takker ja til en operationstid i udlandet.
Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Det gør jeg jo, fordi jeg er glad for livet og ved, at tiden er altafgørende med den her kræftsygdom. Det kan være, det udvikler sig på en uge. Det ved vi ikke. Så jeg vil behandles hurtigst muligt, fordi det kan være med til at redde mit liv.
En søndag morgen to uger senere er Heidi derfor på vej til lufthavnen for at flyve til London og få den livsvigtige operation.
Men selvom det er en løsning, er det ikke ubetinget en nem løsning.
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Det var nogle hæslige dage, fordi jeg selv skulle være tovholder i alt det her og sørge for at få de informationer, jeg havde brug for.
En stor del af kontakten med de engelske læger har Heidi selv stået for. De engelske læger informerer hende om operationen, og Heidi skal blandt andet oplyse dem om den medicin, hun tager.
Arkivfoto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Det kan jeg ikke finde ud af, så jeg sender dem bare et billede af alle mine medicinglas. Så må de selv rode med det, fordi det kan jeg ikke overskue.
Samtidig har Region Sjælland afvist at betale for, at Heidis mand kan komme med til London.
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Jeg har brug for, at han er der. Jeg ved i realiteten ikke, om jeg vågner op fra den her operation igen, og hvordan jeg har det, og om de har kunnet fjerne det.
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Derfor betaler parret selv 12.000 kroner for, at Heidis mands kan tage med. Heidi får først sin egen flybillet få dage før operationen, så der er pres på med at finde en flybillet til hendes mand.

I lufthavnen viser det sig, at de har fået bestilt hans billet til den forkerte dag.
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Så brød jeg fuldstændig sammen. Mine ben eksede under mig, og min mand måtte gribe mig. Jeg græd og græd og græd. Jeg kan ikke det her, siger jeg. Jeg kan ikke rejse selv.
Det lykkes at få ændret billetten, så Heidis mand kommer med flyet.
Dagen efter går Heidi gennem en næsten otte timer lang, avanceret operation for at få kræften i maven fjernet.
Operationen går planmæssigt.
Privatfoto
London
Privatfoto
Heidi skal være indlagt i næsten tre uger efter operationen. Hendes mand må allerede efter fem dage rejse hjem til Danmark, da parret ikke har råd til, at han skal blive.

Alene tilbage i London finder Heidi ud af, hvor afgørende det er, at hun taler godt engelsk.
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Du har dagligt kontakt med en stomisygeplejerske, som skal lære dig at pleje din stomi. Plus at mens du er indlagt på det her hospital, bliver du præsenteret for flere formularer, du skal skrive under. Og alt foregår jo på engelsk.
Heidi er taknemmelig for, at hun fik muligheden for at blive behandlet hurtigere i udlandet.
Hun er en af kun fire kræftpatienter, der efter DR’s afsløring er taget til udlandet for at få hurtig behandling. Og hun forstår godt, hvis mange takker nej.
Privatfoto
HEIDI PEDERSEN
Tidligere pædagog
- Jeg kunne godt frygte, at nogen siger nej, fordi de ikke kan overskue, hvordan de skal klare sig. Også i tilfælde af at de ikke kan få en pårørende med, fordi man selv skal betale. Det skal ikke lyde forkælet, fordi vi har jo haft muligheden, men det er ikke alle, der kan smide 12.000.
Region Sjælland skriver i en mail, at regionen gav afslag på, at Heidi Pedersens mand kunne ledsage hende til operationen i London på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital ønsker ikke at udtale sig om det konkrete forløb.
Selvom Heidi Pedersens operation gik godt, og kræften i dag er væk, kritiserer professor tilbuddet.

Se, hvorfor her
Foto: Martin Rieck /DR
Story af: Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)