Kryolit tidslinje: Da de hvide sten blev til grønlandsk guld

Da de hvide sten blev til grønlandsk guld - forstå historien om kryolit Grønlands historie Tryk videre

1852 En videnskabelig opdagelse Mineralet kryolit bliver fundet i Ivittuut, Grønland tilbage i 1779. I starten mener den danske kolonimagt, at det er ubrugeligt, indtil kemikeren Julius Thomsen finder ud af, at stenen kan bruges til at fremstille soda, som man bruger til rengøring på det her tidspunkt. Det ser staten som en ny mulighed for at tjene penge. Kilde: Aarhus Universitet { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1853 Det første kryolit bliver brudt Danskerne begynder at udvinde kryolit fra Grønlands undergrund i 1853, efter kong Frederik 7. giver Julius Thomsen lov til at købe den billigt af statens selskab Den Kongelige Grønlandske Handel. Kilde: Tidsskriftet Grønland { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1857 Erhvervs-matador skyder penge i kryolitten Staten ser det som en forretning, men den økonomiske gevinst slår først ind, da finansmanden C. T. Tietgen sørger for at sejle det hvide guld til Danmark. Mod en afgift på 12 procent til staten, får de derfor retten til at bryde kryolitten to år frem. Kilde: Tidsskriftet Grønland Foto: Ritzau Scanpix { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1859-1865 Kryolitfabrik anlægges i København Øresundsfabrikken åbner og man begynder at rense og forarbejde kryolit i Danmark. Samtidig sætter staten afgiften op til 20 procent, og i 1864 bliver den igen ændret til en varierende afgift i forhold til koncentration i kryolitten. Året efter bliver der stiftet et aktieselskab for at gøre det nemmere at håndtere den stigende interesse fra udlandet. Kilde: Tidsskriftet Grønland/Geografisk Tidsskrift { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1865-1867 USA vil købe Grønland Året efter køber et amerikansk firma eneretten til at forhandle kryolit i USA, da landet har stort behov for soda efter borgerkrigen - det får eksporten fra Grønland til USA til at sige voldsomt. Og blandt andet på grund af kryolit udviser USA officielt interesse for at købe Grønland i 1867. Kilde: Udenrigs.dk { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1886 Efterspørgslen på kryolit bliver stor En ny opfindelse i 1886 gør, at kryolit kan bruges til at lave aluminium på en meget billigere måde end hidtil. Aktiviteten i kryolitminen i Ivittuut stiger derfor markant, og op gennem 1890’erne sejler over 100 skibe årligt kryolit til Danmark og USA. Kilde: Videnskab.dk { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1914-1918 Kryolit til våbenproduktion til krig Under Første Verdenskrig kommer aluminium til at spille en stor rolle for produktionen af krigsmateriel, og Danmark sælger derfor store mængder af kryolitten til centralmagterne. Staten fornyer aftalen om, at der må blive brudt kryolit i Ivittuut indtil 1939, men det er nu mod en afgift, der er fem gange så høj. Kilde: GEUS Foto: Foto: Foto: Naval History and Heritage Command { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1925-1940 Staten vil eje kryolit-selskaber Kryolitten har stor økonomisk og strategisk betydning. Fra midten af 1920’erne taler flere politikere for, at staten bør være medejer af Kryolitselskaberne. I 1931 starter de første hårde forhandlinger, og først i 1935 bliver man enige om at danne et fælles aktieselskab fra 1940. Desuden køber staten halvdelen af aktierne samme dag - den 9. april 1940 - som Danmark bliver besat af tyskerne. Kilde: GEUS { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1941-1945 Kaufmann laver Kryolit-aftale med USA Året efter indgår den danske gesandt Henrik Kaufmann en aftale med USA om, at de skal beskytte Grønland, mens Danmark er besat. Og i bytte for salg af kryolit forsvarer amerikanerne Grønland og sikrer landet med forsyninger. Kilde: KNR. Foto: Sven Gjørling/NF/Ritzau Scanpix { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1962-1968 Minedriften stopper Minen i Ivittuut er tømt for kryolit, men der er stadig et stort lager, som bliver eksporteret frem til årene efter. Kryolitselskabet begynder samtidig at investere sin store formue i andre virksomheder som Dansk Salt, Odense Marcipanfabrik og KiMs for at holde pengene i den danske økonomi. Kilde: GEUS { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1979 Grønland får hjemmestyre, men ikke undergrunden Under forhandlingerne om hjemmestyret er de danske og grønlandske politikere uenige om, hvem der skal have rettighederne til undergrunden - den forbliver Danmarks. Daværende statsminister Anker Jørgensen holder fast i, at hvis Grønland ønsker ejendomsretten vil det føre til brud på rigsfællesskabet. Kilde: Politik (tidsskrift). Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

1987 Minen bliver lukket efter 130 år Der er efterhånden ikke mere brugbart kryolit tilbage i minen, og det er nu muligt at fremstille aluminium syntetisk. Så den danske stat sælger de fleste af sine aktier i Kryolitselskabet og minen i Ivittuut bliver lukket. Kilde: Folketinget { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

2009 Grønland får ejendomsretten til undergrunden Med indførslen af Selvstyreloven får Grønland ejendomsretten til undergrunden, og indtægter fra råstofaktiviteter bliver tildelt grønlænderne - med aftale om, at høje indtægter kan reducere det årlige bloktilskud fra Danmark. Kilde: Inatsisinik nalunaarutit Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix { "selector": "[data-custom-animation-id=\"fly-in-right-0-1\"]", "--x": "calc(100 * 1vw + width())", "--y": "0", "animations": [ { "duration": "0s", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"} ] }, { "delay": "0s", "duration": "1s", "easing": "cubic-bezier(0.2, 0.6, 0.0, 1)", "keyframes": [ {"transform": "translate(var(--x), var(--y))"}, {"transform": "translate(0, 0)"} ] } ] }

Hvordan endte kryolit med at spille en strategisk rolle under besættelsen? Grafik: Lise Grønvald Nielsen Story af: Frederikke Nyborg (frny@dr.dk) Se dokumentaren her