Lærke og Dicte var ofre for pædofilidømt journalists krænkelser
Journalistens dobbeltliv
Tryk videre
LÆRKE
- Det er faktisk først nu, jeg ser, hvor lille jeg egentlig er. Det gør helt ondt at vide, at man har været udsat for sådan noget uden at kunne gøre noget.
DICTE
- Jeg er mest bare megavred. Jeg vidste ikke, jeg kunne have så meget vrede på noget eller nogen.
Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan se sådan på et barn og have det på den måde. Det er helt forkert.
Da Dicte og Lærke var små, legede de med børnene i en familie, hvor faren siden er blevet dømt for at krænke børn.
- Jeg kunne selvfølgelig være anonym, men det sætter lidt et spor af skam. Som om det er pinligt, at det er min skyld - og det er det jo ikke. 
Jeg hedder Dicte. Jeg er et af ofrene, kan man sige. Ja, det er jeg vel.   
DICTE
- Jeg har valgt at stå frem med ansigt, fordi jeg synes, det er federe at stå frem for at fortælle historien. Det var ikke min skyld noget af det, så jeg har jo ikke noget at skamme mig over.
LÆRKE
I foråret 2021 ransagede politiet mandens hjem. Manden - som er tidligere journalist på Ekstra Bladet – blev anmeldt af sin kone for grooming af unge piger på internettet.

Her fandt politiet en masse materiale, der viste, at han nogle år før også havde krænket 31 af landsbyens piger.
- Jeg var hjemme hos dem. Vi tog karbade, var i poolen og legede ude i haven. Han ville løbe efter os i stuen og kilde. Han ville lege og hygge sig med os. Sådan rigtig familiefar. Det var sjovt på tidspunktet.
DICTE
- Når vi badede i swimmingpoolen, sad han altid ovre på en bænk, de havde udenfor, og røg og sad med iPad‘en. Han var altid tæt på os.
LÆRKE
- Der var engang, vi skulle i poolen, og jeg havde glemt min badedragt. Jeg kan løbe hjem og hente en, jeg bor jo ikke særlig langt væk. Men så fik han trykket tanken til mig, at jeg sagtens kunne være nøgen. Det er jo deres baghave.
DICTE
Mandens ekskone og flere af naboerne i landsbyen fortæller nu, at de ikke har haft nogen anelse om, hvad han foretog sig.
- Når vi var der, spurgte han tit, om vi skulle i bad. Nogle gange sagde jeg nej, og så var han sådan: ”Arh, kom nu, du skal da i bad”. Han lokkede os ved at tage farve i vandet og sige, han ville lege med os. Det lød sjovt. Og så gjorde man det jo.
LÆRKE
- Rør han ved jer der?

- Han vaskede os med sæbe og sådan noget. Både i håret og på kroppen. Og så tørrede han os, når vi kom op og gav os tøj på nogle gange.
I 2021 bliver manden anholdt, og i retten kommer det frem, at han har blufærdighedskrænket børnene ved blandt andet at filme og fotografere dem. Nogle gange skete der krænkelser i familiens hus om natten.
- Jeg tager derhen en dag, hvor jeg gerne vil være sammen med dem, og så er vi sammen og leger sammen. 
Så vil vi gerne sove sammen, og det må vi selvfølgelig godt, fordi min venindes far sagde altid, at vi måtte.
LÆRKE
- Og så går vi i seng. Jeg ligger og er den eneste, der er vågen, og så kommer manden op.

- Lærkes mor: Hvad kan du huske om at være oppe hos familien?
- Når jeg sov der, sagde han altid, når han lagde os i seng, at han ville komme og tjekke, om vi sov. Der var på et tidspunkt, hvor jeg lod, som om jeg sov. Så tjekkede han ved at tage mig i benene og armene. Han troede, at jeg sov, og så begyndte han at røre ved mig uden på tøjet. I fem minutter eller sådan noget. Og så gik han ned i stuen.
- Lærkes mor: Ja, det er jo helt chokerende. Der var du jo ikke så gammel?

- Nej.

- Lærkes mor: Men er det sket mere end en gang?

- Jeg kan huske den her ene gang. Jeg ved ikke, om han har gjort det andre gange. Jeg ved ikke, hvad han har gjort, når jeg har sovet.
Manden blev ikke tiltalt for dette forhold, men for flere lignende mod andre ofre.

Han blev dømt for blufærdighedskrænkelse af både Lærke og Dicte.
De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af anmeldelser af blufærdighedskrænkelser, hvor ofret var et barn. De foregår både online og offline.
Alene i 2021 blev der i alt anmeldt 1.907 blufærdigheds-krænkelser. Det er en stigning på 19,8 procent fra 2020.
Flere af journalistens ofre og deres forældre, som vil være anonyme, fortæller om de følelsesmæssige konsekvenser af sagen.

En pige fortæller om selvskade i form af cutting, og i mindst to af tilfældene er der teenagepiger, der mistrives i sådan en grad, at de nu er anbragt uden for familien.
PER FREDERIKSEN
Psykolog, Red barnet
- Det er nogle meget alvorlige - og det kan også være meget hæmmende - psykologiske konsekvenser, der er af overgreb, både fysiske og digitale. Diagnostisk snakker vi depression, angst og posttraumatisk stress.
I retten kommer det frem, at manden også har presset unge udenlandske piger til at udføre seksuelle handlinger på dem selv og deres mindre søskende over videochat.

Manden lavede sit eget online netværk, hvor andre mænd også kunne kigge med.
Retten har kendt journalisten skyldig i følgende:

Besiddelse af mere end 24.000 børnepornografiske fotos og film.

Blufærdighedskrænkelse over for 31 børn i nabolaget – heriblandt Lærke og Dicte - ved i 165 tilfælde at have filmet og fotograferet dem i hjemmet.

Blufærdighedskrænkelser over for 12 børn fra udlandet.

Fire tilfælde af voldtægt ved andet forhold end samleje med børn under 12 år.

Udbredelse af børneporno.
Anklagemyndigheden har anket straffen på tre et halvt års fængsel til landsretten. Her vil de forsøge at få journalisten idømt forvaring. 

Journalisten er blevet forelagt samtlige anklager i programmet. Han er uenig i, at han pressede de udenlandske piger til noget seksuelt. Han oplyser, at han erkender sine forbrydelser og fortryder dem, og at han gerne vil starte i behandling. 
Hvordan har mandens krænkelser kunnet foregå i over 10 år - ubemærket?
Produktion of foto: EDDY MEDIA
Story af: Caroline Marie Vendelbo Sørensen (cven@dr.dk)