Lastbil taber radioaktiv kapsel. Nu aner ingen,
hvor den er
Australien
Kilde: Australian Broadcasting Corporation
Tryk videre
I Vestaustralien er jagten gået ind efter en lille radioaktiv kapsel. Et eller andet sted på en 1.400 kilometer lang rute røg kapslen af lastbilen, der fragtede den. På grund af dens størrelse kan den blive svær af finde…
Foto: Australian Broadcasting Corporation
Vestaustralien
DARRYL RAY
Direktør for beredskabsmyndighederne
- Vi forsøger ikke at finde kapslen ved bare at kigge. Vi bruger en strålingsdetektor til at finde den.
Foto: Australian Broadcasting Corporation
Kilde: Government of Western Australia/Department of Fire & Emergency Services/DR Grafik
Den lille kapsel er på størrelse med et mindre fingerbøl. Her er den sammenlignet med en australsk 10-centsmønt. Til trods for dens lille størrelse er den potentielt farlig.
Kapslen blev pakket 12. januar og forsvandt mellem Newman og Perth. Det svarer til en tur fra København til Venedig. Først 25. januar opdagede man, at kapslen var væk. Myndighederne mener, at vibrationer under kørslen førte til, at den faldt af.
DR Grafik: Natalie Nystad
Foto: Australian Broadcasting Corporation
ANDREW ROBERTSON
Ansvarlig for Vestaustraliens sundhedsmyndigheder
- Kapslen er mest farlig, hvis man rører ved den, eller hvis den er tæt på ens krop. Er man mere end fem til tyve meter væk, udgør den ingen fare.
Kørslen foregik på en motorvej i den enorme stat Western Australia. Hele staten er omkring 59 gange større end Danmark. Kapslen blev brugt til at udføre målinger af massefylden på jernmalm. Mineselskabet Rio Tinto, der har brugt kapslen, udvinder råstoffer i Gudai-Darri-minen i Newman.
Foto: Australian Broadcasting Corporation
Reuters skriver, at strålingen fra kapslen svarer til den stråling, man får fra ti røntgenbilleder i timen. Men det fremgår ikke, hvilken afstand det er målt på. Netop afstanden er en af de vigtige faktorer, forklarer Bent Lauritzen, forskningsleder i nuklear teknologi på DTU. Han kalder det en alvorlig fejl.
Foto: Ritzau/Scanpix
- Du får ikke strålingssyge, men det betyder ikke, det er ufarligt. Det afgørende er, hvor tæt og hvor længe, man er på kilden. I værste fald kan det give øget risiko for kræft, men det afhænger af, hvor længe og hvor tæt man er på den.
BENT LAURITZEN
Forskningsleder i nuklear teknologi på DTU
Foto: Michael Vienø
Vi tager ulykken meget alvorligt. Det er meget bekymrende, og vi undskylder den uro, det har skabt i Vestaustralien.
Simon Trott
Divisionschef i mineselskabet Rio Tinto
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
På de sociale medier er der både bekymringer og jokes om den forsvundne kapsel. På Twitter minder den australske internetberømthed Paladin Amber om, at hvis man har haft en dårlig dag, så tænk på, at du i det mindste ikke mistede en radioaktiv kapsel uden at lægge mærke til det i to uger.
Har du ikke fået stråling nok? Se med, når Anders Lund Madsen sætter sin egen atomkraftmodstand på prøve i programmet 'Atomkraft - ja tak!'
Foto: Steen Klitgaard Jaacks / Grafik: Marco Møller / DR