Museum får 72-årige Leif til at føle sig som en ridder
Demens
Tryk videre
LEIF NIELSEN
Pensionist med demens
- Prøv lige at tage den der ned.

- Hvor meget kan du se, Leif?

- Jeg kan se, han filmer mig.
72-årige Leif Nielsen har demens og er tilknyttet aktivitetscentret Tårnparken i Nyborg – og i dag skal han være ridder.
- Hold kæft, den er godt nok tung.

- Og Leif, hvis du lige vil løfte dine arme op. Så kan I se, det er altså ikke kun, fordi vi vil have udluftning, så han ikke lugter.
Det er museumsinspektør Nicolai Knudsen fra Østfyns Museer, der fortæller om sværd, spyd og rustninger.

Han skal også have flokken fra Tårnparken med til Nyborg Slot.
- Vi skal ud at gå.

- Hvor skal vi hen?

- Ja, det kan jeg sgu ikke huske. Hvor var det, vi skulle hen? Slottet, ja, undskyld, jeg glemmer det. Det er ikke sådan med den hukommelse.

Sidste år blev 22 kulturinstitutioner uddannet i demensvenlig formidling. Knap 80 procent af dem har beholdt deres tilbud til mennesker med demens – det gælder blandt andet Østfyns Museer.
Ifølge Nicolai Knudsen kræver det nemlig ikke ret meget at tilbyde et demensvenligt kulturtilbud.

Det kan eksempelvis være, at man på en byvandring nøjes med tre stop frem for fem.
NICOLAI KNUDSEN
Østfyns Museers museumsinspektør
- Ned i tempo, inddrag sanserne mere, vær lidt mere forberedt på, at der kan ske en masse, som man ikke lige havde regnet med.

- Nu må I kraftedeme ikke ramme mig i hovedet!

- Nej, nej, nej. Vi prøver at lade være.

Leif Nielsen har haft demens i flere år. Hvor mange år kan han ikke huske.
- Det er en grim sygdom at have. Det er virkelig en grim sygdom at have. Når man ikke kan huske noget som helst. Det er fandme noget, der gør ondt.
Derfor kommer Leif Nielsen ofte i aktivitetscentret Tårnparken, og han elsker de kulturelle oplevelser, han får – også den, han får i Nyborg denne dag med museet.
- Det her er noget af det bedste, jeg nogensinde har været med til. Også at komme ned og synge hernede og gøre ved. Det er kraftedeme hyggeligt. Undskyld ordet. Men jeg synes, det er rigtig, rigtig fint.
Se hvilke museer, der også tilbyder oplevelser for demente
Foto: Morten Mørk, DR
Story af: Marie Ravn Nielsen og Trine Sun Hee