Lenes demente mand fik anti-psykotisk medicin:
'Han skal ikke dø som en zombie'
Sundhed
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
- Han bliver frataget det at være menneske, fordi selvom han er demensramt, så er han stadig menneske, og det bliver frataget.
Det synes jeg ikke, vi som
samfund kan være bekendt.
At det er behandlingen
af mennesker med demens.
LENE KIÆR NIELSEN
Pårørende til dement
Lene Kiær Nielsens mand, Lasse, har demens. Han fik antipsykotisk medicin for at blive mere rolig. Men medicinen forværrede Lasses tilstand ...
… det endte med, at Lasse bare lå i sofaen. Lene oplevede, at der i starten ikke blev vist interesse for andet end at give Lasse mere medicin.

Denne story er opdateret 26. august 2024. Blandt andet med de nyeste tal for demens.
Den blevet første gang udgivet 12. januar 2023.
Antipsykotisk medicin bruges bl.a. til at lindre især psykose og mani, og kan også bruges til at forebygge depression.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt ikke, at demente behandles med antipsykotisk medicin på grund af markant øget risiko for alvorlige bivirkninger som sløvhed, bevidsthedssvækkelse og død.

Kilde: Sundhed.dk og Sundshedsstyrelsen
LENE KIÆR NIELSEN
Pårørende til dement
- Det er svært at se på. Jeg taler også med kommunen, for ét er, at jeg godt ved, at han skal dø af sin sygdom, men han skal ikke dø som en zombie.
Da Lasse fik bivirkninger af den antipsykotiske medicin, blev det besluttet, at doserne skulle trappes ned. Og det viste sig at gavne Lasse.
LENE KIÆR NIELSEN
Pårørende til dement
- Han får motoriske færdigheder og funktioner (tilbage,red.).
Altså han kan rette sig op i sin krop, sådan så han ikke hælder lige så meget, både når han sidder, står og går. Han kan lige pludselig bruge sin krop igen til at samarbejde om at sætte sig på toilettet, sætte sig på stolen. Han viser mere glæde.
Lene fortæller, at sygdommen selvfølgelig stadig fylder meget, men at Lasse nu kun er syg af demens og ikke af den antipsykotiske medicin.
Antipsykotisk medicin kan have flere alvorlige bivirkninger.

Det kan være øget besvær med at kommunikere, ekstrem sløvhed og mangel på energi.
I værste fald kan medicinen være dødbringende.

Ifølge Nationalt Videncenter for Demens bliver dødeligheden øget med 30-35 procent inden for de første seks måneder efter starten af behandlingen for mennesker med demens, hvis man sammenligner med de patienter, som ikke får medicinen.
Foto: Morten Flarup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
For Lene er det særligt tabet af samtalen med Lasse, som er svært for hende. Men hun har ikke mistet Lasse helt.
LENE KIÆR NIELSEN
Pårørende til dement
- At erkende, at samtalen er mistet, og vi skal kommunikere nonverbalt med knus og kram. Og at han genkender mig og holder i hånden, og det, at jeg kan skabe tryghed for ham ved, at vi krammer, er vigtigt og væsentligt stadigvæk.
Cirka 90.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark.









Vil du lære mere om symptomerne på demens?

Foto: Dennis Olsgaard
Story af: Albert Jonathan Nyeland (anye@dr.dk)