Louise troede hun var hittebarn – men måske lever hendes biologiske mor
Udland
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
Seoul
December 2022
LOUISE KWANG
Adopteret fra Sydkorea
- Jeg ved faktisk ikke helt, hvor jeg skal tage fat nu.

Lige nu, tror jeg aldrig,
at jeg finder hende.
Louise Kwang blev i 1976 adopteret fra Sydkorea til Danmark. Og voksede op i den tro, at hun var et forældreløst hittebarn, men ...
Foto: Privat
... siden har det vist sig, at adoptionsbureauet har løjet. Nu jagter hun sandheden – men mest af alt, hendes biologiske mor, som måske stadig er i live.
Foto: Privat
Det skal dog vise sig at være en hårdere kamp end først antaget. For Louise eksisterer slet ikke i Sydkorea.

Hun har ikke et ID-nummer, og det gør det sværere at opspore hendes forældre.
Efter anmodning fra Louise, sender adoptionsbureauet, der tog hende ind, et brev kort før julen i 2016, hvor der står – sort på hvidt – at de har fabrikeret oplysningerne i hendes adoptionspapirer.
(Oversættelse)
- Faktisk blev det fundet på udelukkende for adoptions-processen, og nu vil jeg gerne dele din adoptionshistorie, som det blev beskrevet i det oprindelige brev.
Adoptionsbureauet gjorde Louise forældreløs for at gøre adoptionen lettere. Det viser sig, at Louise er én blandt mange sydkoreanske adopterede, som kom til Danmark under fejlagtige omstændigheder.

I alt blev i omegnen af 200.000 sydkoreanske børn bortadopteret og Danmark modtog næsten 9.000 børn – hvilket er flest af alle i forhold til landets størrelse.
Foto: Arkivklip
I 2017 finder Louise sin biologiske far, men han har fået en hjerneblødning og kan ikke kommunikere med omverdenen.

De biologiske forældre er desuden gået fra hinanden
for mange år siden. Derfor forsætter Louises søgning efter sandheden om hendes adoption...
Louise har brugt næsten seks år på at lede efter sin biologiske mor. Det har ført hende fra kommunekontoret i Seoul til politistationen og tilbage til kommunekontoret igen. En lang søgen med mange bump på vejen for Louise. Og hun er tæt på at miste håbet.
LOUISE KWANG
Adopteret fra Sydkorea
- Jeg lavede jo den her søgning for nogle år siden, hvor de var nede og banke på hos en med det navn. Som sagde, at hun ikke havde født noget barn på det tidspunkt, hvor jeg er født, så hun var ikke den person,
- Hvis det igen er den eneste, der dukker op, så vil de ikke tage derned igen. Så jeg synes lidt, jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg skal tage fat nu.

Lige nu, tror jeg aldrig,
at jeg finder hende.
Et sidste besøg på politistationen skal dog vise sig at bære frugt. En betjent kigger Louise i øjnene og lover, at han vil gøre sit bedste for at finde hendes biologiske mor. Det lykkedes betjenten at finde en kvinde, der matcher med Louises mors beskrivelse.
Med hjertet i halsen tager Louise ud for at møde kvinden, som betjenten har fundet.
Men kan den fremmede kvinde genkende Louise?
- Det var mig,
der skulle have fundet dig.
Louises biologiske mor
Louises biologiske mor fortæller, at hun var væk fra hjemmet i tre dag, og da hun vendte tilbage var 1-årige Louise væk. Ifølge moren var det farens familie, der indgav Louise til adoption, imens hun var væk.
- Nu er jeg på vej tilbage til mit hotel. Jeg har lige mødt min biologiske mor for første gang siden 1976.
Jeg ved faktisk ikke helt,
hvad jeg føler lige nu.
- En form for lettelse og glæde.
Det er helt vildt.
Alle adopterede, som har et ønske om at finde biologiske familie, burde opleve det her.
Louises sag er langtfra enestående.

Horisont fortæller om en adoptionsskandale, der er havnet på øverste politiske niveau i Sydkorea – hvor børn er blevet stjålet eller narret fra deres biologiske forældre.
Karoline Engelund (eken@dr.dk)
Story af: Albert Jonathan Nyeland og
Foto: Paul Frederik Harsløf