De er helt nye parlamentarikere. Nu er kampen om indflydelse skudt i gang
EP-valg
Tryk videre
SIGRID FRIIS
Radikale Venstre
- Jeg går rundt i parlamentet, som er et stort sted. Jeg har fået sådan et “hej jeg er ny i parlamentet-skilt”, og er i gang med at trække i arbejdstøjet og få landet nogle gode udvalgsposter, så det rigtige politiske arbejde kan starte.
KRISTOFFER STORM
Danmarksdemokraterne
- Godmorgen, så sidder vi i metroen på vej ind til parlamentet, hvor vi skal mødes med nogle repræsentanter fra de grupper, som vi i valgkampen har talt om, at vi godt kunne tænke os at være en del af.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Kristoffer Storm og Sigrid Friis er taget til Bruxelles, som helt nye medlemmer af Europa-Parlamentet.

Her skal de være med til at forme Europa de næste fem år - og hvor meget reel magt de får, kan de selv være med til at afgøre.
PER BANG THOMSEN
DR's reporter i EU
- Der er lige nu gang i et kæmpe stort magtspil her i Europa-Parlamentet, for det er i de her afgørende uger, at de 720 politikere skal dele magten mellem sig. Derfor handler det også om at spille kortene rigtigt, hvis de vil have indflydelse de kommende fem år.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Hvor meget magt, Kristoffer Storm og Sigrid Friis får, afhænger i høj grad af hvilke udvalg, de formår at komme med i.

Det er nemlig her, at lovgivningen bliver formet, inden den kommer til endelig afstemning i parlamentet.
- Det, de danske politikere har særligt fokus på lige nu, er, hvilke udvalg de kommer til at sidde i. Der findes 20 udvalg her i Europa-Parlamentet, som beskæftiger sig med alt fra miljø og landbrug til det indre marked og beskæftigelse. Det er i de her udvalg, at alle de hårde politiske kampe bliver taget. Hvis man vil have magt, handler det om at sidde i det rigtige udvalg.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Derfor løber de nye medlemmer i de her uger fra møde til møde i Bruxelles i forsøget på at lande en plads i de udvalg, de helst vil være med i.
- Det, der betyder meget for os i Danmarksdemokraterne, er at få sat en stopper for alt det bureaukrati, som EU er med til at pålægge danske virksomheder og derfor også danske borgere. Derfor kunne det indre marked udvalg være interessant for mig.
- Det er lidt som Hjallerup Marked, når magten og udvalgsposterne skal fordeles her i Europa-Parlamentet. Der skal nemlig indgås en masse studehandler - både internt i de politiske grupper men også på tværs af de politiske skel.
- Så er der også nogle af de mindre udvalg, som kunne være spændende i forhold til landdistrikter, fiskeri og så videre. Men desværre er der kun 24 timer i døgnet, så vi må nok begrænse os til et enkelt eller to. Vi finder ud af det.
Foto: Olivier Matthys/EPA/Ritzau Scanpix
Mens kampen om udvalgsposter foregår rundt omkring i krogene i Europa-Parlamentet, er selve Plenarsalen, hvor afstemningerne finder sted, endnu ikke taget i brug.

Den får politikerne nemlig først brug for, når spillet om magtfordelingen er overstået.
- Det er her, hvor jeg glæder mig til forhåbentligt at holde nogle brandtaler fra talerstolen foran mine 719 kollegaer fra hele Europa, når det politiske arbejde går i gang.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Inden midten af juli skal Kristoffer Storm og Sigrid Friis helst have fået styr på deres udvalgsposter.

For det er her, at udvalgene formelt bliver dannet, og at udvalgspladserne bliver godkendt.

Og derefter kan de nye politikere trække i arbejdstøjet.
- Så har jeg fået adgangskort og computer og alle de andre informationer, som vi skal bruge som nyt medlem i Europa-Parlamentet. Det begynder at ligne noget, så jeg rent faktisk også kan komme i gang med arbejdet inden længe.
Det er ugerne for de store magtkampe i EU. Over en middag forsøgte landeledere i aftes at udpege nye topchefer. Læs mere om hvordan det gik her
Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix
Story af: Katrine Bang Ramsbæk og Caroline Vendelboe