Landmænd lider allerede tab
Tørkevarsel
Tryk videre
Jorden er tør, planterne visner og holder op med at vokse.
Keld Stenlien Hansen er planteavler i Stenløse i Nordsjælland.
Tørken har allerede sat sine spor på hans marker.
- Tørken er et stort problem specielt i år. Vi har haft tørke, siden vi såede, så planterne har ikke kunnet starte op.
KELD STENLIEN HANSEN
Landmand
Maj var en af de tørreste majmåneder, der er målt nogensinde.
Der faldt 70 procent mindre regn end normalt.
- Tørkepletten her er et symptom på, at det er ved at gå rigtig galt. Det er her, det starter, og så breder det sig som ringe i vand.
Flere steder i landet har tørkeindekset ramt maksimalt niveau.
Det betyder, at der næsten ikke er noget vand i jorden, som planterne kan suge til sig.
- Man kan tydeligt se en stresset plante her. Den er lille og har haft svært ved at gro sig stor og stærk.
Hvede fra Dalby på Sydsjælland.
Planterne til venstre er i fin vækst, mens planterne til højre er ramt af tørke.
Flere klimaforskere siger, at klimaforandringer betyder, at vi får flere perioder med tørke.
Keld Stenlien Hansen
Landmand
Jeg har allerede tabt udbytte på grund af tørke. Så jeg frygter virkelig for min høst, hvis tørken fortsætter.
Det er ikke første gang, Danmark står overfor en meget tør sommer
Story af: Bodil Åbom (bojr@dr.dk)
Læs mere her