Forældre i Gaza er i kapløb mod tiden
Vacciner i Gaza
Tryk videre
ALI MOUSA
Bedstefar i Gaza
- Det er fjerde gang, jeg er kommet her. Og som I kan se, er der mange mennesker. Der er lang kø. Og jeg er kommet i tre-fire dage her for at få vaccineret min datters barn.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Forældre og bedsteforældre som Ali Mousa i et kapløb mod tiden. Krigshandlingerne i Gaza har sat en stopper for de vaccinationer, som børnene i området har brug for. Og der er nu en stor risiko for udbrud af dødelige sygdomme.
ALI MOUSA
Bedstefar i Gaza
- Han burde være blevet vaccineret for tre måneder siden. På grund af krigen og de svære vilkår er vi blevet forsinket med hans vaccination. Nu sidder vi her i kø for at få ham vaccineret.
Unicef oplyser, at man efter snart fire måneders krig ser ualmindeligt høje antal tilfælde af meningitis, hududslæt, skoldkopper og andre smitsomme sygdomme i Gaza.
SUSANNE DAHL
Generalsekretær, Unicef Danmark
- Vi ser med stor bekymring på vaccinesituationen for Gazas børn. Det lykkedes os mellem jul og nytår at få 600.000 doser af vacciner ind i Gaza. Men på nuværende tidspunkt kan vi bare konstatere, at der er 60.000 babyer, der ikke har fået deres vaccination.
Forholdene i Gaza er med til at forværre situationen. Børnene er særligt udsatte, fordi de i forvejen er svækkede som følge af mangel på mad og adgang til rent vand.
SHURU MAAROUF
Mor i Gaza
- Vi er nødt til at give det til vores børn. Også selvom det er urent, er vi tvunget til det. Min datter er tørstig og vil drikke. Hvad kan jeg ellers gøre? Jeg er tvunget til at give hende det. Jeg får ondt i hjertet, når hun drikker det.
Herudover er regnen og kulden i Gaza også begyndte at medføre flere alvorlige sygdomme som influenza.
SHURU MAAROUF
Mor i Gaza
- Om natten er det koldt
som is. Jeg omfavner min datter, så hun kan holde varmen. Vi kan ikke overvinde kulden, vi bliver ved at fryse. Det eneste vi tænker på, er at holde vores børn varme.
Inden den 7. oktober var der gjort betydelige fremskridt med at forbedre sundheden og trivslen for børn i Gaza med en vaccinationsdækning af de vigtigste vacciner på 99 procent. Men det har krigen ændret på.
GRAFIK HER
Samtidig kæmper man med at distribuere vaccinedoserne, især til den nordlige del.
Israel er blevet pålagt af Den Internationale Domstol ICJ at forbedre den humanitære situation. Og det kan på vaccineområdet kun ske på én måde, mener Unicef.
SUSANNE DAHL
Generalsekretær, Unicef Danmark
- Børnene i Gaza har brug for våbenhvile nu, og de har brug for humanitær adgang. Vi skal have de vaccinedoser ind, det er en tikkende bombe under sundhedssituationen i Gaza.
SHURU MAAROUF
Mor i Gaza
- Det er nødvendigt, at børnene bliver vaccineret, så deres immunforsvar bliver stærkere. De er blevet frataget den mulighed og alt andet i verden.
Samtidig er en halv million palæstinensere på randen af hungersnød som følge af den omfattende blokade i Gaza.
Video: Hamza Chakan
Story af: Selin Türker (setr@dr.dk)